Sommerhusudlejning i Langø, Nordfyn - en dejlig ferie i sommerhus

Sommerhus i Langø, Nordfyn, Fyn og øer, Danmark udlejes her!

Langø, Nordfyn er et hyggeligt ferieområde med sommerhuse, som ligger lige ud til stranden. Når I holder ferie i sommerhus i Langø, Nordfyn kan I nyde naturen, vandre, bade og fiske eller besøge nogle af Fyns interessante byer og seværdigheder.

 

Gæstevurderinger fra Langø, Nordfyn

 
 

11 gæster har givet Langø, Nordfyn en gennemsnitlig vurdering på 4,27 ud af 5 stjerner.


Gæsternes tips til oplevelser i området

?
 
Stig G., Aalborg SV besøgte området fra
 
30-08-2020 til 06-09-2020

Mange gode udflugtsmål og adgang til natur.


Sol og Strand gæst besøgte området fra
 
22-08-2020 til 29-08-2020

Fyns hoved er en stor naturoplevelse, Munkebo miniby er et besøg vær, og en tur under Storebæltsbroen var en fantastisk oplevelse


Berit, S. besøgte området fra
 
15-08-2020 til 22-08-2020

Munkebo Bakke og Minibyen i Munkebo er bestemt et besøg værd. Kerteminde er en hyggelig og charmerende by.


Martha, Frb besøgte området fra
 
19-07-2020 til 26-07-2020

Der er en dejlig gåtur lige ned ad vejen op ad kysten. Måle er en yndig landsby. Røgeriet en tur værd.


Sol og Strand gæst besøgte området fra
 
18-07-2020 til 25-07-2020

En gåtur hele vejen rundt på Fyns Hoved kan bestemt anbefales.


Eva, Valby besøgte området fra
 
21-05-2020 til 24-05-2020

Lulus Café i Kerteminde kan godt anbefales. Lækker mad og fine ting i forretningen.


Arne, Herning besøgte området fra
 
13-07-2019 til 20-07-2019

Cafeen i Måle er et besøg værd. De serverer nogle gode sandwich til frokost. En gåtur på Fynshoved er fin.


 

Generel

Lige syd for Fyns Hoved, og midt mellem hav og fjord, ligger dette dejlige ferieområde med uspoleret natur, strand, et rigt fugleliv og gode fiskemuligheder. Hindsholm byder desuden på maleriske landsbyer, store herregårde og flere fortidsminder. Der er indkøbsmuligheder i byen Martofte, 5 km fra Langø, og 16 km væk ligger den hyggelige handelsby Kerteminde, hvor I kan shoppe, spise og gå på sightseeing.

 
Sommerhuse bag badestranden i ferieområdet Langø på Nordfyn Badebro ved stranden i sommerhusområdet Langø på Nordfyn Klart badevand ved badebroen i ferieområdet Langø på Nordfyn Udsigt mod sommerhusene bag stranden i ferieområdet Langø på Nordfyn
 

Strand

Den 1-2 km lange strand i bugten ved Langø er en sandstrand med sten. Vandet er lavt og stedet er særdeles velegnet til windsurfing, da vinden fra havet blæser ind over den flade landtange, der adskiller havet fra fjorden. Ved Kerteminde findes der badestrande både syd og nord for havnen. Der er sandbund og stranden er meget børnevenlig. Vandet er meget rent, og der flages med Blåt Flag.

Natur

Langø er beliggende på en landtange, som er omgivet af havet på den ene side og fjorden på den anden. Det er muligt at vandre helt ud til spidsen af landtangen, Langø Hoved. Halvøen Hindsholm er generelt præget af et enestående landskab med et rigt dyre- og fugleliv. Hele den nordlige del af halvøen er et vigtigt yngleområde for fugle. Halvøen er flere steder meget flad, men mod nord er der bakker og høje skrænter ud mod vandet.

Aktivitet

Området egner sig godt for cykelture. Prøv f.eks. turen til Fyns Hoved, hvor I kan opleve en pragtfuld natur og et rigt dyreliv. Den nordligste spids af Hindsholmen er nok det område på Fyn, som har de bedste fiskepladser. Fiskepladserne ligger som perler på en snor langs kysten fra Langø til spidsen af Fyns Hoved. I Kerteminde kan I spille tennis, petanque og minigolf, stå på vandski, dykke og spille beach-volley. Desuden er det muligt at tage på havfiskeri med kutter fra Kerteminde. Fra Kerteminde Havn kan I også sejle en tur ud til den naturskønne Romsø. Indenfor en radius af 35 km findes der hele 3 golfbaner: Sct. Knuds Golfklub i Nyborg, Odense Eventyr Golf og Odense Golfklub.

Attraktion

Yderst på nordspidsen af Hindsholm ligger galleriet char(39)På Hovedetchar(39). Galleriet er kombineret med atelier, restaurant, cirkusinspiration og skøn beliggenhed. Mellem Langø og Fynshoved finder I Mårhøj Jættestue, som er Danmarks største gravhøj. Viby på Hindsholm er en af de mest velbevarede landsbyer på Fyn med bl.a. bindingsværkshuse og en nyrenoveret hollandsk vindmølle, som i sommerperioden er i drift (11 km). Den 1000 år gamle Kerteminde er en livlig og charmerende handelsby med fiskerihavn, en stor og hyggelig marina, spændende forretninger, spisesteder og seværdigheder. Der er en helt speciel atmosfære i byens smalle gader og stræder med de farvestrålende små huse, de gamle købmandsgårde og de røde tage (16 km).

Udflugt

Farvergården i Kerteminde var oprindeligt en gammel købmandsgård fra 1630. Museet rummer i dag bl.a. en bondestue og en borgerstue fra 1820 (16 km). I Fjord- & Bæltcentret i Kerteminde kan I opleve havets mysterier set med en dykkers øjne fra en 50 m lang undervandstunnel eller komme i kontakt med f.eks. marsvin fra den udendørs bro (16 km). Besøg H.C. Andersens fødeby Odense; en stemningsfuld by med mange oplevelsesmuligheder i form af musik, kultur, teater og gøgl (31 km). I Odense Zoo kan I bl.a. opleve en særlig chimpanseafdeling og et stort Oceanium. Den Fynske Landsby ved Odense er et landbygningsmuseum, der viser et fynsk landsbymiljø omkring år 1850. Terrariet i Vissenbjerg har Skandinaviens største samling af levende krybdyr og padder fra hele verden. Over 60 terrarier med krokodiller, slanger, fugleedderkopper og leguaner. I haven finder I aber, kænguruer, vaskebjørne og geder (53 km).

 

Forfatter:


Copyright © 2003-2020 Sol og Strand Feriehusudlejning A/S


 

Sommerhuse i Langø, Nordfyn

Søg sommerhus