Sol og Strand Sommerhusudlejning
menu
Menu
menu
Prisgaranti Prisgaranti Tryghedspakke Tryghedspakke ? 21 servicekontorer i Danmark 21 servicekontorer i Danmark 40 års erfaring 40 års erfaring
 

Sommerhusudlejning i Ærøskøbing, Ærø - en dejlig ferie i sommerhus

Sommerhus i Ærøskøbing, Ærø, Fyn og øer, Danmark udlejes her!

Ærøskøbing ligger midt på den hyggelige og naturskønne ø Ærø, syd for Fyn.

 

Gæstevurderinger fra Ærøskøbing, Ærø

 
 

18 gæster har givet Ærøskøbing, Ærø en gennemsnitlig vurdering på 4,72 ud af 5 stjerner.


Gæsternes tips til oplevelser i området

?
 
Jytte, Ejby besøgte området fra
 
08-06-2019 15-06-2019

Vi besøgte Søbygård som var interessant at se og høre om. Det var den eneste dag vi havde et dejligt vejr så vi sad nede ved søen og spiste vores mad og hørte frøerne kvække. Så skønt og fredeligt. Så Bregninge kirke og kørte rundt på de små idylliske veje og nød naturen og de smukke haver folk har med flotte roser. Der er så smukt på Ærø og en dejlig ro. Vi kommer igen en anden gang.


Søren, Skørping besøgte området fra
 
01-09-2018 08-09-2018

Spisning hos Fru Berg på havnen i Marstal er lækkert.


Davide, Solrød Strand besøgte området fra
 
28-07-2018 04-08-2018

The house position it is perfect to reach every place on Ærø. Very close to Ærøskøbing and on the way to Marstal...very good position...and in front of the house you have an incredible view with fields that merge into the sea


 
youtube
 

Generel

I den idylliske Ærøskøbing, som er Danmarks bedst bevarede 1700-tals købstad, finder I smukke, gamle og fredede huse, middelaldergader, stokroser, gårdhaver, spændende butikker, gode spisesteder og en atmosfærefyldt og velbesøgt lystbådehavn. Ærø er ca. 30 km lang og 8 km bred på det bredeste sted. Foruden Ærøskøbing findes her også byerne Marstal, som er den største by på øen, og Søby, som er den mindste. Derudover har øen flere små samfund og fiskelejer. 4 forskellige færgeruter kan bringe jer til Ærø fra Als, Fyn og Langeland. Ærø er et dejligt sted til en ferie i et privat sommerhus på alle årstider.

 
Idylliske og farverige badehuse langs med badestranden i Ærøskøbing Et af de hyggelige badehuse ved Ærøskøbings dejlige badestrand Gammeldags bagerbutik i en af Ærøskøbings brostensbelagte gader Torvet i Ærøskøbing med de to karakteristiske vandpumper
 

Strand

Vesterstrand ved Ærøskøbing er en dejlig og børnevenlig badestrand. Gå ikke glip af den enestående solnedgang fra de små, hyggelige badehuse på stranden. Der findes flere andre gode og børnevenlige badestrande hele vejen langs Ærøs kyster og her kan I få mange dejlige oplevelser på jeres ferie i et privat sommerhus. Den hvide sandstrand, Erikshale Strand ved Marstal, har desuden Blåt Flag.

Natur

Vælger I sommerhusudlejning på Ærø som ferieform, kan I nyde en skøn varieret natur og tage på dejlige udflugter fra jeres sommerhus. Ærø har en helt enestående natur med dejlige strande, bugte, vige, vådområder, marker, markante skrænter, kuperede arealer og skovområder. Ud mod det sydfynske øhav er kysten mild og flad, men ud mod Østersøen er kyststrækningen mere kuperet og dramatisk med skrænter og klinter. Fra den fredede Voderup Klint på sydkysten, ca. 7 km fra Ærøskøbing, er der en fantastisk udsigt over havet, og i klart vejr kan I se helt til Als-kysten, den nordtyske kyst samt til Flensborg Fjords indsejling. Det er muligt at gå ned til stranden fra klinten via en sti. Gråsten Nor, sydøst for Ærøskøbing, er et stort vådområde med et rigt fugle- og planteliv. Naturen omkring Skjoldnæs Fyr på nordspidsen af Ærø er meget smuk, og her findes et dejligt vådområde med mange fuglearter.

Aktivitet

De mange bugter og vige langs hele Ærøs kyst giver optimale betingelser for lystfiskere. Af specielt gode fiskesteder kan bl.a. Urehoved ved Ærøskøbing, Ærøs Hale ved Marstal, Drejet vest for Marstal, Voderup mod syd og Skjoldnæs ved Fyrtårnet på nordspidsen af Ærø anbefales. I Ærøskøbing har I mulighed for at bowle, ride samt spille petanque og minigolf. Der findes mange vandre- og cykelruter i området. Cykelruterne nr. 91 og 92 fører jer gennem et spændende og naturskønt landskab. I kan leje cykler på stedet. Sejlads i havkajak samt windsurfing er populære aktiviteter på Ærø.

Attraktion

Ærøskøbing Bymølle er en smuk, restaureret vindmølle, som ligger lige i udkanten af byen. Ærø Museum i Ærøskøbing er et hjemstavnsmuseum, som viser samlinger af oldsager fra stenalderbopladser, udstillinger om søfart, landbo- og købstadskultur osv. Hammerichs Hus er indrettet i malerens eget hjem fra 1700-tallet. Her findes bl.a. en samling af antikviteter. Flaske-Peters Samling er en stor samling af flaskeskibe og skibsmodeller samt færgemalerier. Søbygaard er et gammelt voldsted med bevarede bygningsværker fra middelalderen og renæssancen, hvilket gør stedet til national kulturarv. Flere malere, keramikere og andre kunsthåndværkere bor i Ærøskøbing eller omegn - besøg evt. deres gallerier, lysfabrikker eller arbejdende værksteder. Besøg evt. også de små oprindelige havnemiljøer i Kleven og Strandbyen havne.

Udflugt

Marstal er Ærøs største by og ligger lige ved øens østlige afslutning, Eriks Hale. Byen er hyggelig og charmerende med sine smalle gader, stokroserne, bylivet og den stemningsfyldte lystbådehavn. Her kan I bl.a. se en meget lang havnemole og en kalkovn, som fungerer som havnens vartegn. Søfartsmuseet i Marstal består af 4 bygninger og i alt mere end 30 udstillingslokaler med genstande fra søfartens historie. Se bl.a. over 200 skibsmodeller og mere end 130 flaskeskibe (15 km). Søby ligger på den nordvestlige spids af Ærø. Byen er en gammel fiskeriby og er med sin marina, den smukke kirke, den stråtægte Søby Mølle fra 1881 og sin hyggelige atmosfære bestemt et besøg værd (15 km). Skjoldnæs Fyr er omgivet af smuk natur med bl.a. ''Næbbet'', et vådområde med mange fuglearter, på nordspidsen af Ærø (20 km).

 

Forfatter:


Copyright © 2003-2019 Sol og Strand Feriehusudlejning A/S


 

1 Sommerhuse i Ærøskøbing, Ærø

Søg sommerhus
 
    •  Kategori

      ?

       

      Ærøskøbing, Ærø Sommerhus på landet, Ærøskøbing, Ærø

      Reg.nr.: 76-1011

      400 m til vandet

      Sovepladser: 18

      Soverum: 6

       

      Inklusiv slutrengøring