Sol og Strand Sommerhusudlejning
menu
Menu
menu
Prisgaranti Prisgaranti Tryghedspakke Tryghedspakke ? 21 servicekontorer i Danmark 21 servicekontorer i Danmark 40 års erfaring 40 års erfaring
 

Sommerhusudlejning i Tengslemark Lyng - en dejlig ferie i sommerhus

Sommerhus i Tengslemark Lyng, Sjælland, Danmark udlejes her!

Udlejning af sommerhuse i Tengslemark Lyng  ved Odsherred

 

Gæstevurderinger fra Tengslemark Lyng

 
 

13 gæster har givet Tengslemark Lyng en gennemsnitlig vurdering på 4,92 ud af 5 stjerner.


Gæsternes tips til oplevelser i området

?
 
Flemming, Jelling besøgte området fra
 
23-04-2019 26-04-2019

Café Nokken i Nykøbing er et fantastisk sted med rigtig god mad, fremragende betjening og absolut fair priser!


Piet, Roskilde besøgte området fra
 
17-08-2018 25-08-2018

Et besøg i de nærliggende jættestuer ved Stenstrup er absolut en oplevelse. Bedste indkøbsmuligheder er Brugsen og Fakta i Højby, som ligger lidt gemt et lille stykke fra stationen. Flere muligheder er der i Nykøbing Sj.


Lis, Holbæk besøgte området fra
 
09-06-2018 23-06-2018

Gode indkøbs muligheder i Højby, dejlig strand til lange traveture, hvis man går i sommerhus bebyggelsens mange små veje, så få et kort over området, man kan let gå vild, på grund af de mange lukkede veje, jeg gik vild en dag, men mødte heldigvis en dame med kort over området, hun var dog også gået vild, men sammen fandt vi vej til stranden, og derfra kunne vi så finde hjem.


 

Området

Tengslemark Lyng ligger i Odsherred, hvor I finder en smuk, varieret natur. Der er ikke langt til Rørvig Havn og Havnebyen på Sjællands Odde, hvor I købe friskfanget fisk.  Besøg de mange seværdigheder, museer og forlystelser i området. Tengslemark Lyng er et dejligt, skovrigt sommerhusområde ved Sejerø Bugt, der strækker sig fra den lille by Lumsås tæt ved Sjællands Odde i nord til Høve Strand i syd. Området ligger tæt på Sjællands Odde, små stemningsfyldte byer, forlystelser og seværdigheder.

 

Strand

Når I lejer sommerhus ved Tengslemark Lyng, bor I ved en af de bedste strande i Sejerø Bugt. Her er en flot, bred sandstrand med klitter, hvis gryder giver læ på blæsende dage. Den brede strand med fint sand og det lave vand i Sejerø Bugt gør stranden meget børnevenlig, og den er dermed også meget velegnet til børnefamilier. Vær opmærksom på, at der ikke er nogen parkeringsplads i forbindelse med stranden, og der er heller ingen toiletfaciliteter.

Natur

Naturen ved Odsherred er utroligt smuk, og den rummer en del historiske spor i form af fx jættestuer. Det berømte bronzealderfund Solvognen blev fundet i Trudholm mose, og I kan se en kopi af Solvognen på Odsherred Museum. Geopark Odsherred er beskyttet af UNESCO, og er et stort område, der består af tre høje, Vejrhøjbuen, Vigbuen og Højbybuen, der blev skabt under istiden.

Aktivitet

Mensalgård Golfklub og Odsherred Golfklub ligger i nærheden af Tengslemark Lyng. Området egner sig godt til lystfiskere, der finder gode fiskepladser langs den varierede kystlinje, og Sejerø Bugt tiltrækker også mange havkajaksejlere. Vil I på cykeltur, er der gode, afmærkede cykelstier i området, og ruter specielt til MTB. I kan også opleve naturen ved Odsherred fra hesteryg, hvis I tager til den nærmeste hesteudlejning, som ligger ved Asnæs. Under de rigtige vindforhold, er Sejerø Bugt et ideelt sted for wind- og kitesurfere. Har I hund med i sommerhus, kan I slippe den løs i hundeskoven ved Asnæs, som ligger i Høve Skov, eller Grønnehave Skov ved Nykøbing Sjælland.

Seværdigheder

Nordvestsjælland huser mange talentfulde kunstnere og kunsthåndværkere, som I kan besøge i deres gallerier og udstillingssteder, når I bor i sommerhus i Tengslemark Lyng. Odsherred Kunstmuseum viser en stor samling af Odsherredsmalernes værker og har skiftende udstillinger (22 km). Gå på opdagelse mellem mere en 20 flotte brandbiler og brandslukningsudstyr på Odsherred Brandmuseum (22 km). Jættestuen ved Højby har to kamre, er 4,5 m høj, 26 m i diameter og var gravkammer for 98 mennesker. Udstilling fra udgravningen kan ses på det nærliggende Stenstrup Museum (2 km).  På det arbejdende møllemuseum Lumsås Mølle, kan I opleve, hvordan melet males på gammeldags maner (5 km). Dragsholm Slot i Hørve er Danmarks ældste slot. Her kan I se den oprindelige fæstning fra den tidlige middelalder med tilhørende fangekælder (23 km).

Udflugter

Der er ca. 95 km til København med seværdigheder som fx museer, gallerier og forlystelser, samt butikker, spisesteder og Europas længste gågade Strøget. I kan desuden besøge attraktioner som Tivoli, Planetarium, Experimentarium, Carlsberg Glyptotek, Rosenborg Slot med kronjuvelerne, København Zoo og meget mere.  Odsherreds Zoo Dyrepark ved Asnæs er også et besøg værd med sine 600 dyr, fordelt på 100 arter (14 km). Nykøbing Sjælland er en hyggelig købstad med gågade, alverdens forretninger og fortovscaféer (10 km). Sommerland Sjælland byder på mere end 60 aktiviteter for hele familien; en hyggelig tur i kano, en vild tur i rutsjebanen eller en tur i Sjællands største vandland (11 km).  Fra Rørvig Havn kan I komme med kutter ud at sejle fx på en fisketur eller sælsafari (16 km).

 

Forfatter:


Copyright © 2003-2019 Sol og Strand Feriehusudlejning A/S


 

3 Sommerhuse i Tengslemark Lyng

Søg sommerhus
 
    •  Kategori

      ?

       

      Tengslemark Lyng Sommerhus, Tengslemark Lyng

      Reg.nr.: 90-2528

      900 m til vandet

      Sovepladser: 6

      Soverum: 3

    •  Kategori

      ?

       

      Tengslemark Lyng Sommerhus, Tengslemark Lyng

      Reg.nr.: 90-2531

      800 m til vandet

      Sovepladser: 6

      Soverum: 3