Sol og Strand Sommerhusudlejning
menu
Menu
menu
Prisgaranti Prisgaranti Tryghedspakke Tryghedspakke ? 21 servicekontorer i Danmark 21 servicekontorer i Danmark 40 års erfaring 40 års erfaring
 

Sommerhusudlejning i Liseleje - en dejlig ferie i sommerhus

Sommerhus i Liseleje, Sjælland, Danmark udlejes her!

Nyd en ferie i et sommerhus i Liseleje på Nordsjællands kyst. Den hyggelige ferieby Liseleje byder på butikker, spisesteder, en skøn badestrand med klitter samt et stort skovområde bag badestranden. Derfor er sommerhusudlejning populært i Liseleje.

 

Gæstevurderinger fra Liseleje

 
 

8 gæster har givet Liseleje en gennemsnitlig vurdering på 4,38 ud af 5 stjerner.


Gæsternes tips til oplevelser i området

?
 
Hannah, København besøgte området fra
 
13-07-2019 20-07-2019

Knyd Rasmussens hus er en god og interessant oplevelse - check åbningstiderne da der ikke er åbent alle dage.


 

Liseleje er en ferieby, der lever op til alle forventninger. Her finder I bl.a. en kilometerlang sandstrand, den attraktive Asserbo Golfklub og Danmarks største sø ''Arresø'' - for blot at nævne nogle af faciliteterne. Ligeledes er der i Liseleje mange hyggelige butikker, indbydende iscaféer og flere gode restauranter. Skulle I få lyst til at besøge en lidt større by, så ligger Frederiksværk i en afstand af ca. 8 km herfra, og her findes der gode aktivitetsmuligheder for turister.

 
Skøn sandstrand med klitter og indbydende badevand i Liseleje Stien til den dejlige sandstrand med blåt flag i Liseleje Udsigt over den brede sandstrand i sommerhusområdet Liseleje Havtyren på naturlegepladsen nær stranden i Liseleje
 

I Liseleje finder I en skøn, børnevenlig sandstrand med store klitter i baglandet. Stranden har det Blå Flag, og i skoleferien holder en livredder øje med de badende gæster. Ved stranden er der også gode muligheder for surfere. Besøg også badebyen Tisvildeleje (ca. 8 km), hvor I finder en kilometerlang, hvid og børnevenlig sandstrand, der ligeledes har Blåt Flag. Stranden i Rågeleje (ca. 18 km) er en lang, herlig badestrand med fint sand og få sten. Den læfyldte strand og har Blåt Flag, ligesom der i skoleferien er en livredder, som holder øje med de badende gæster. Stranden ligger langs strandpromenaden og Strandvejen, og da den vender mod nordvest, ligger den relativt ubeskyttet ud til Kattegat, hvorfor der her hersker gode forhold for wind- og kitesurfere.

Arresø (ca. 4 km) er med sine 40 km2 Danmarks største sø. Her er der gode muligheder for vandre- og cykelture langs søen. En cykeltur søen rundt er 50 km lang. Det er også muligt at tage en hyggelig sejltur på søen. Tibirke Bakker (ca. 10 km) er et herligt, fredet naturområde med lyngklædte bakker. Fra et udsigtspunkt i området er der en herlig udsigt over Arresø, Gribskov og en bid af Roskilde fjord. Gribskov (ca. 16 km) er med sine ca. 5000 ha en af Danmarks største skove. Her findes et utal af afmærkede vandre- og cykelruter samt flere smukke og historiske steder. Ved Gribskov ligger også Esrum Sø, smukt omgivet af et uberørt landskab med skove og enge. Her kan I bade, sejle og studere fugle i fuglereservatet.

I Liseleje er der hele sommeren talrige arrangementer. Glæd jer til at opleve dragefestivalen, markedsdage og midsommerfesten med fakkeltog og stort Sankt Hans bål på stranden. For lystfiskere er der gode muligheder for kystfiskeri langs hele Nordsjællands kyst. I Nordsjælland findes der et utal af golfbaner. Asserbo Golfklub (ca. 3 km) er den ældste og bedste i Danmark og ligger i et herligt naturområde ved Arrenakke Bakke. Her finder I udfordringer for såvel nybegyndere som øvede. Ved Rågeleje (ca. 18 km) ligger Heatherhill, hvis høje skrænter og gunstige vindforhold gør dette naturområde til et attraktivt sted for paragliders. Vindforholdene gør ligeledes området velegnet for windsurfere.

Besøg Asserbo Slotsruin (ca. 3 km). Slottet blev bygget af munke i det 12. århundrede. Slottet sandede til og blev først igen gravet fri af Frederik VII i 1849. Helsinge (ca. 12 km) er en aktiv og hyggelig handelsby med seværdigheder, museer, gågade, springvand, butikker og spisesteder. Besøg den gamle fiskerby Gilleleje med dens gamle bydel, de små fiskerhuse og den hyggelige, stemningsfyldte havn (ca. 26 km). På Rudolf Tegners Museum ved Dronningmølle er billedhuggeren Tegners skulpturer af gips og marmor udstillet (ca. 30 km).

I Nordsjælland findes flere interessante slotte. Bl.a. Kronborg Slot i Helsingør ved ¿Porten¿ til Øresund (ca. 40 km), Frederiksborg Slot, der med sine tårne og spir har et næsten eventyragtigt udseende (ca. 22 km), og Fredensborg Slot, som er Dronning Margrethes sommerresidens (ca. 30 km). Karen Blixen Museet på Rungstedlund er indrettet med galleri, udstillinger, Karen Blixens egne stuer, lysbilledafdeling, bibliotek og café (ca. 41 km). Louisiana i Humlebæk er et museum for moderne kunst. De enestående museumsbygninger og den smukke gamle park danner en spændende ramme om kunsten (ca. 42 km). Besøg også hovedstaden København med det levende kulturliv, museer, musik, teatre, gallerier, forlystelser og Europas længste gågade ''Strøget'' samt attraktioner som Tivoli, Planetarium, Experimentarium, Carlsberg Glyptotek, Rosenborg Slot med kronjuvelerne og København Zoo (ca. 60 km).

 

Forfatter:


Copyright © 2003-2019 Sol og Strand Feriehusudlejning A/S


 

2 Sommerhuse i Liseleje

Søg sommerhus