Kongsmark Strand er et hyggeligt ferieområde på den vestlige del af Sjælland, lige ud til Storebælt. Ferieområdet ligger på en bakke, og fra flere sommerhuse har I udsigt over havet. I Kongsmark Strand kan I nyde naturen, bade, fiske, besøge seværdigheder eller opleve byen Korsør.
Gæstevurderinger fra Kongsmark Strand
gæster har givet Kongsmark Strand en gennemsnitlig vurdering på 0,00 ud af 5 stjerner.
Gæsternes tips til oplevelser i området
Trelleborg er 5 km væk. Absolut et besøg værd.
Super sted og få slappet af i
Vi cyklede nogen dejlig ture i området. På små veje hvor der ikke var meget trafik, men skøn udsigt over marker og havet.
Hyggeligt område i sig selv at gå en tur i, vi lagde bla. Mærke til der lå ihvertfald 2 mindre leje pladser den ene med god plads til at børnene kan fare rundt. Stranden Er hyggelig i sig selv med en nydelig udsigt til Storebælt broen, men den ville være perfekt hvis kommunen i området el.hvem der står for stranden gav den en kærlig hånd men alt i alt ubemærket hvis man ikke skal bade.
Kongsmark Strand er beliggende midt i Musholmbugten på den Vestsjællandske kyst. Der er flot udsigt over Storebælt og Storebæltsbroen herfra. Området kan bl.a. byde på flere oldtidsminder, mindesten, et rigt fugleliv og seværdigheder for hele familien. Tæt ved Kongsmark Strand finder I butikker, spisesteder, minigolf og iskiosker. Den nærmeste større by er er Slagelse, som ligger 12 km væk.
Kongsmark Strand er en sandstrand med enkelte sten. Stranden er foruden badning også velegnet til windsurfing og vandreture. Det er også muligt at finde rav i strandkanten tidligt om morgenen. Gå ikke glip af den smukke solnedgang herfra.
Bag stranden i Kongsmark er der beplantning og grønne områder. Halvøen Reersø har en enestående natur med bl.a. tre vådområder; Flasken, Skiften og Vejlen, hvor der lever vadefugle og ænder. Fra udsigtstårnet på stedet kan I studere fuglelivet (ca. 23 km) Danmarks 4. største sø Tissø og den omgivende natur er et naturskønt, fredet område med mange vade- og vandfugle. Ved søens østside finder I den lille bøgeskov ''Klinteskov'', som har et højtliggende, bakket og varieret landskab. Tissø er udlagt som et EU-fuglebeskyttelsesområde (29 km). Slagelse Lystskov er et dejligt skovområde med bl.a. søen ''Studentersøen''.
Der er gode fiskemuligheder langs kysten ud for Kongsmark. Det er også muligt at fiske efter ferskvandsfisk i Tissø. For golfspillere er der mulighed for afprøve banen hos Korsør Golf Klub (17 km). Såvel stranden som den dejlige natur indbyder til vandreture.
Vikingeborgen Trelleborg ved Slagelse er en 1000 år gammel vikingeborg. Et museum på stedet udstiller fund fra udgravninger (værktøj, våben, dragter o.lign.) samt rekonstruktioner (8 km). Mindestenene i Mullerup Mose indikerer stederne, hvor fund fra stenalderens jægere og fiskere ændrede Danmarks historie (9 km). Besøg Slagelse, som bl.a. har en gammel bydel, der er blevet restaureret i hyggelig stil med brosten på vejen. Byen kan desuden byde på et interessant museum med en gammel købmandsforretning og spændende historiske samlinger, gallerier samt gode indkøbsmuligheder og spisesteder (12 km).
Omkring Bjerge findes flere jættestuer, bl.a. Regnarshøj ved Bjerge by og Rævehøj, hvorfra I har pragtfuld udsigt over Storebælt (21 km). Besøg halvøen Reersø med de stråtækte, hvidkalkede bindingsværksgårde fra 1700-tallet, en lille hyggelig fiskerihavn, Reersø Museum, en enestående natur med et rigt fugleliv samt de mange kunsthåndværkeres værksteder og udstillinger (23 km). På østsiden af Tissø finder I hele 7 herregårde med smukke alléer, omgivet af marker og skove, bl.a. de 3 middelaldergårde Søbygård, Kattrup og Selchausdal (ca. 29 km). Birkegårdens Haver ved Tågerup er en smuk oplevelse og en fryd for øjet og næsen. Oplev en engelsk, japansk og dansk have samt dyrefold med tamme dyr (30 km). Bonbonland i Holme-Olstrup har mere end 70 aktiviteter for hele familien - til vands, til lands og i luften (58 km).
Forfatter: Ann Winter
Copyright © 2003-2021 Sol og Strand Feriehusudlejning A/S