Sommerhusudlejning i Gerlev Strandpark - en dejlig ferie i sommerhus

Sommerhus i Gerlev Strandpark, Sjælland, Danmark udlejes her!

Når I lejer et sommerhus i Gerlev Strandpark bor I lige ned til Roskilde Fjord og har udsigt over fjorden til Frederikssund. Ferieområdet Gerlev Strandpark er omgivet af vand og natur, og er et ideelt udgangspunkt, hvis I ønsker at besøge nogle af Nordsjællands mange seværdigheder.

 

Gæstevurderinger fra Gerlev Strandpark

 
 

1 gæster har givet Gerlev Strandpark en gennemsnitlig vurdering på 3,00 ud af 5 stjerner.


Gæsternes tips til oplevelser i området

?
 
Sol og Strand gæst besøgte området fra
 
21-09-2018 til 24-09-2018

I sommerperioden herlig badestrand ca. 300 m fra huset - Rødvig lystbådehavn i gå-afstand. Koldkrigsmusset på Korsnæbsvej - Trampestien fra Rødvig til Højerup ovenpå klinten som er en meget smuk tur! Højerup Gamle Kirke samt klinten hvor det berømte fiskeler findes - Stevns fyr er også et besøg værd. Man spiser særdeles godt på Rødvig Kro og godt og lidt billigere på Harmonien eller på Lanterna, begge steder i Rødvig.


Janni, Ranum besøgte området fra
 
14-07-2018 til 21-07-2018

Frederiksund kan klart anbefales, har et dejligt havneområde, samt et dejligt shoppe miljø


 

Generel

Gerlev Strandpark er et hyggeligt sommerhusområde ved Roskilde Fjord – lige over for handelsbyen Frederikssund. De omkring 150 sommerhuse i Gerlev Strandpark er omgivet af marker, moser, småskove og andre grønne områder. I kan opleve naturen ved at cykle på fjordstien til Frederikssund, vandre langs Roskilde Fjord, bade i den lavvandede Roskilde Fjord eller ved at spille golf i Frederikssund Golfklub, som ligger lige bag ferieområdet. Gerlev Strandpark byder desuden på en stor legepark, en idyllisk bindingsværkskro med stråtag, hvor I kan spise og se på brugskunst, samt en lille havn med små fiskerbåde. Her kan I holde ferie i rolige og naturskønne omgivelser, og alligevel være tæt på Frederikssund, der byder på mange butikker og spisesteder, samt mange af Nordsjællands seværdigheder.

 

Strand

Når I holder ferie i Gerlev Strandpark, kan I bade i den lavvandede Roskilde Fjord. Vandet er klart og I kan benytte en badebro til at springe i vandet. Ønsker I at bade ved sandstande med klitter, kan I tage til Sjællands nordkyst og nyde strandende ved fx Liseleje (27 km) og Gilleleje (31 km). Ved badebyerne langs nordkysten finder I også gode betingelser for wind- og kitesurfing.

Natur

Sommerhusene i Gerlev Strandpark er omgivet af blide fjordlandskaber, marker, moser, grønne områder og små skove. En af skovene er Færgelunden, som er en smuk og kuperet skov. Skoven ligger ved Jægerspris (lige ved broen mod Frederikssund) og byder også på udsigt over fjorden. Nordskoven er en større skov, lige nord for Jægerspris, og her finder I fx søer, en golfbane og Kongeegen – et imponerende, 2.000 år gammelt egetræ (14 km). Danmarks største sø, Arresø på 40 km2, ligger lige bag Frederiksværk (22 km mod nord). I kan vandre og cykle langs søen eller tage på en sejltur. Lige oven over Arresø ligger Tibirke Bakker, som er et smukt, fredet naturområde med lyngklædte bakker. Fra et udsigtspunkt i bakkerne kan I nyde en skøn udsigt over Arresø, Gribskov og en bid af Roskilde fjord (34 km).

Aktivitet

Golfspillere kan afprøve en smuk, 18-hullers bane og en 9-huller Pay and Play bane hos Frederikssund Golfklub, kun 2 km fra sommerhusområdet. Har I fiskestangen med, kan I prøve lykken langs kysten i Roskilde Fjord. I kan også fiske flere steder langs bredden af Arresø samt i områdets mange Put and Take fiskesøer. I kan vandre og cykle i området, udfordre hinanden i et gokart-race hos Roskilde Racing Center og Holbæk Go-kart land, prøve kræfter med klatrebaner, svævebaner og en fritfalds-bane i trætoppene hos Holbæk Klatrepark eller tage på en behagelig rundfart på Isefjorden.

Attraktion

I Gerlev Legepark kan hele familien boltre sig på et tre hektar stort område med en spilleplads, et kamp- og vikingeområde, en parkourbane og meget mere (et par km mod syd). Besøg Frederikssund Museum, som er et kulturhistorisk museum med spændende samlinger fra bronze- og jægerstenalderen (3 km). Oplev det imponerende Selsø Slot, som er bygget i renæssancestil og senere ombygget til barok. Her kan I se de fornemme riddersale, kæmpestore malerier og Versaillesspejle blandt meget andet (11 km).

Udflugt

I Roskilde finder I blandt andet den imponerende Roskilde Domkirke med domkirkemuseet samt det interessante Vikingeskibsmuseet, som er et levende museum med spændende udstillinger og hele 5 originale vikingeskibe. I kan prøve at sejle på Roskilde Fjord med et af museets skibe (32 km). 47 km fra jeres sommerhus ligger Danmarks hovedstad, København, hvor I kan shoppe, spise og besøge byens mange seværdigheder og museer, som fx Tivoli, Planetarium, Carlsberg Glyptotek, Nationalmuseet, Statens Museum for Kunst, Experimentarium, København Zoo og meget andet. I Humlebæk kan I besøge det smukke kunstmuseum Louisiana, der viser skiftende udstillinger. Her går kunst og arkitektur op i en højere enhed, og prikken over i’et er en storslået udsigt over Øresund (47 km). Besøg også M/S Museet for Søfart i Helsingør, som er en arkitektonisk perle, men også et meget interessant museum i spektakulære rammer med skiftende særudstillinger om søfartens historie (49 km).

 

Forfatter:


Copyright © 2003-2019 Sol og Strand Feriehusudlejning A/S


 

1 Sommerhuse i Gerlev Strandpark

Søg sommerhus
 
    •  Kategori

      ?

       

      Gerlev Strandpark Sommerhus, Gerlev Strandpark

      Reg.nr.: 94-7509

      300 m til vandet

      Sovepladser: 6

      Soverum: 3

 
 
 
 
OK

Sol og Strand Feriehusudlejning A/S bruger cookies (også fra 3. part) til at give dig en god brugeroplevelse, indsamle statistik og til at vise målrettede annoncer. Ved at anvende dette websted accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies og hvordan du sletter og/eller blokerer dem. Læs mere.