Det er ikke uden grund, at Blåvand er en af de mest populære feriebyer langs Vestkysten. Blåvand har alt det, en ferieby skal have. Byen er hyggelig med et utal af butikker og gode spisesteder. Strandene er fænomenale, og der er mange muligheder for aktiviteter. Samtidig ligger byen midt i noget af Danmarks smukkeste natur med Naturpark Vesterhavet og den nordligste del af Nationalpark Vadehavet lige udenfor døren.
De fleste af Blåvands sommerhuse ligger i rolige og naturskønne omgivelser, men samtidig tæt ved byen.
I udkanten af Blåvand ligger Danmarks vestligste punkt, Blåvandshuk, hvor et 39 meter højt fyrtårn troner.
I Blåvand og området omkring er der gode muligheder for lystfiskeri, golf, ridning, bowling, ridning, cykling og ikke mindst vandreture i de store statsskove eller langs strandene. Man kan også klatre på bunkerne på stranden eller køre mountainbike i skovene. For blot at nævne nogle af de ting, man kan foretage sig i Blåvand.
Strandene ved Blåvand er noget helt særligt. De er brede og med kridhvidt sand. De specielle forhold, der findes på sydstranden, skyldes Horns Rev, der strækker sig 40 kilometer ud i Vesterhavet og nærmest danner en lagune. Det betyder at dette område er særdeles børnevenligt. På Blåvand nordstrand er vidtstrakte klitlandskaber, hvor der er lune gryder med læ for vestenvinden. Strandene ved Blåvand er kendt for deres rige forekomst af rav.
Naturpark Vesterhavet ligger som et bælte langs kysten mellem Blåvands Huk og Nymindegab mod nord.
Klitterne langs vestkysten oprindelig dansk natur. Landskabet virker ensformigt ved første øjekast, men der er stor forskel på de klitter, der ligger nærmest vandet, og de ældre klitter, der kan ligge flere kilometer inde i landet. Længere inde i landskabet ligger klithederne, hvor der er mere ro og stabilitet.
I mange år var Filsø, der engang var Jyllands største sø, afvandet og omlagt til pløjemarker. Men i I 2012 vendte den hidtil tørlagte sø tilbage. Omkring den genskabte sø er anlagt cykel- og vandrestier, ligesom der er bygget fire fugletårne ved søens bredder. I Filsø findes der i dag flere søplanter end i nogen anden dansk sø, og det går fremad med bestandene af gedde, aborre, ål, skalle og brasen.
Tæt ved Filsø ligger Kærgaard Plantage, hvor man kan finde løvklitterne. Det, der ligner et lavt buskads, er i virkeligheden toppen af egetræer, der er syv-otte meter høje. Stammerne er skjult af den massive sandflugt, der tidligere hærgede vestkysten.
Skallingen, der er en fredet halvø syd for Blåvand, er en lille naturperle, hvorfra der er udsigt til både Esbjerg og Fanø. Mange trækfugle tager en pause på Skallingen for at hvile og spise.
Blåvandshuk Fyr er 39 meter højt, men placeringen på toppen af en klit gør, at det stikker 55 meter op i luften. Fra toppen af fyret er der en fantastisk udsigt over Vesterhavet og hele området omkring Blåvand.
Blåvand har sin egen zoo med omkring 400 dyr fordelt på omkring 80 arter. Blandt dyrene er fugle, løver, zebraer, strudse, losser og aber.
Byerne Oksbøl, Varde og Esbjerg har meget at vise frem. Der er gode handelsmuligheder og ikke mindst nogle fine museer i alle tre byer. Fra Esbjerg er det muligt at tage en smuttur til Fanø. Det tager blot 10 minutter hver vej.
Forlystelsesparken Legoland ved Billund er det den største danske turistattraktion udenfor København.
Givskud Zoo er både en zoologisk have og safaripark, hvor man kan komme helt tæt på dyrene i sin bil eller i en safaribus.
Museet Tirpitz ved Blåvand er bygget op omkring en gammel bunker, og har udstilliger om Atlanterhavsmuren, en ravsamling og om livet ved Danmarks vestkyst. Museet er tegnet af den verdensberømte arkitektgruppe BIG – Bjarke Ingels Group.
FLUGT – Refugee Museum of Denmark fortæller den universelle historie om fortæller den universelle historie om at være flygtning. Museet er bygget op om Oksbøl-lejren, der fra 1945-49 husede tusindvis af tyske flygtninge. Museet er tegnet af arkitektgruppen BIG – Bjarke Ingels Group.
Arrild, Ballum, Bjerregård, Blåvand, Blåvand, Ho, Bork Havn, Borris, Bovbjerg, Bredebro, Dejbjerg, Fanø, Ferring, Fjaltring, Fjand, Foldingbro, Grærup, Harboør, Haurvig, Hemmet, Henne, Houstrup, Houvig, Hoven, Hvide Sande, Højer, Jegum, Kibæk, Klegod, Kvie Sø, Kølkær, Lem, Løgumkloster, Lønne, Mosevrå, Møgeltønder, Nr. Lyngvig, Nr. Vium, Nymindegab, Ribe, Ringkøbing, Rudbøl, Rømø , Rømø, Bolilmark, Rømø, Havneby, Rømø, Kongsmark, Rømø, Lakolk, Rømø, Sydøen, Rømø, Toftum, Rømø, Vadehav, Rømø, Vesterhede, Sdr. Felding, Sdr. Nissum, Sjelborg, Skalstrup, Skarrild, Skaven Strand, Skodbjerge, Skærbæk, Starup, Stauning, Sunds, Sædding Strand, Sønder Omme, Søndervig, Thorsminde, Thorsted, Thyborøn, Toftlund, Trans, Ulfborg, Vedersø Klit, Vejers Strand, Vejlby Klit, Vester Husby, Vilslev, Vrist, Årgab