Destination

Fanø, Sønderho

Sommerhusudlejning i Fanø, Sønderho - en dejlig ferie i sommerhus

Sommerhus i Fanø, Sønderho, Jyllands vestkyst, Danmark udlejes her!

Sønderho på Fanø er et charmerende ferieområde med et idyllisk landsbymiljø, dejlige sommerhuse i naturskønne klitområder og en skøn, bred badestrand. Med et sommerhus i Sønderho på Fanø får I masser af stemning blandt de stråtækte skipperhuse samt unikke kultur- og naturoplevelser.

 

Generel

13 km syd for færgebyen Nordby ligger den hyggelige, grønne landsby Sønderho med sine fredede, gamle stråtækte huse. Byen er kendt for sin kirke, kroen, museet Hannes Hus, Fanø Kunstmuseum, Redningshuset, møllen og ikke mindst den flotte natur, den dejlige, 18 km lange strand og havet omkring byen. Der findes flere butikker og spisesteder i byen.

Strande

Fanø har en af Danmarks bedste og mest børnevenlige strande - 18 km ren, hvid sandstrand ligger ud for Sønderho. Den børnevenlige strand har Blåt Flag, klart vand og dejlig sandbund. På Fanø mødes Vesterhavet og Vadehavet. På grund af forskellen i vandstanden mellem ebbe og flod er der gode muligheder for at finde rav på stranden. Desuden er vandreture, badning, surfing og drageflyvning meget populære aktiviteter her.

Natur

Diger, marsk, marker, klitter, lyngklædt hede, strand, Vesterhav og Vadehav omgiver Sønderho på sydspidsen af Fanø. Her er naturen uspoleret med et rigt dyre- og fugleliv. Her findes bl.a. flere sjældne fuglearter og den voksende sælbestand kan observeres på sandbankerne ved kysten. Midt på øen ligger Fanø Klitplantage med et rigt dyreliv, 3 afmærkede vandreruter og spændende skovlegeplads med grillplads.

Aktiviteter

Golfspillere kan gøre brug af den smukke seaside golfbane bag Fanøs første klitrække i Nordby. Ved Put&Take-fiskesøen i Rindby er der for lystfiskere mulighed for at fange en ørred. Dejlige naturoplevelser venter langs de mange cykel- og vandrestier på øen. Skovlegepladsen i Fanø Klitplantage appellerer både til børn og voksne. Der er desuden mulighed for at surfe, bowle, spille tennis, leje rideheste, spille minigolf, besøge et vandland osv. på øen.

Attraktioner

Hannes Hus er et beskedent Sønderho-hjem fra 1700-tallet, som er bevaret næsten intakt. Sønderho Mølle er ligeledes fra 1700-tallet, og møllen er i dag ramme om mange aktiviteter, bl.a. males der endnu mel her. Kunst og kulturminderne kan opleves på de mange museer, bl.a. Fanø Kunstmuseum i Sønderho. Den gamle redningsstation fra 1889 er bygningsfredet og fortæller lokalhistorie samt historien om det danske redningsvæsen.

Udflugtsmål

Besøg Vestjyllands hovedstad Esbjerg og oplev et levende handels- og kulturliv, spændende restauranter, gallerier, kunstmuseet, Fiskeri- og Søfartsmuseet osv. Fra Fanø tager det kun 10 min med færgen fra Nordby at sejle til Esbjerg. LEGOLAND, ca. 75 km fra Ho, er bygget af 50 mio. byggeklodser. Her findes masser af aktivitetsmuligheder for hele familien. (76 km) Løveparken i Givskud er en kombineret løvepark og zoo. Mød mere end 1000 dyr fra hele verden på det 60 ha store areal. (96 km)
Sommerhuse i Fanø, Sønderho