Hos Sol og Strand ved vi, at nærhed gør en forskel. Derfor er vi mere end en landsdækkende feriehusudlejer – vi er lokale i hele Danmark. Vi er til stede dér, hvor feriehusene ligger, dér hvor gæsterne holder ferie, dér hvor der er brug for os. Vi kender områderne, vi bakker op om lokalsamfundene, og vi sikrer, at vi altid er inden for rækkevidde.
Lokalt nærvær
For os er det vigtigt, at både gæster og husejere kan få hurtig og kompetent hjælp – og det kan de, fordi vi altid er tæt på. Med lokalkontorer i ferieområder over hele Danmark er vi i nærheden, hvis der opstår spørgsmål, er behov for service eller blot er brug for en lokal anbefaling eller et godt tip.
Vores medarbejdere kender området og kan rådgive om alt fra praktiske spørgsmål omkring udlejning til oplevelser for feriegæsterne. Når du kontakter os, får du fat i nogen, der kender dit sommerhusområde!
Tilgængelige hele døgnet
Selvom vores lokalkontorer er åbne i dagtimerne de fleste af ugens dage, betyder det ikke, at hjælpen stopper, når kontoret lukker. Vores servicecenter i Aalborg står klar til at tage over uden for åbningstid, og i akutte situationer kan gæster kontakte vores døgnåbne nødtelefon. Ferie skal være ukompliceret, og ingen skal stå alene med et problem, når de er afsted.
Vi støtter de områder, vi er en del af
Vores lokale forankring betyder også, at vi engagerer os i de lokalsamfund, vi arbejder i. Vi samarbejder med lokale håndværkere, serviceudbydere og turistaktører, vi støtter lokale initiativer, og vi bidrager til udviklingen af dansk turisme – til glæde for både gæster og lokalsamfund.
Landsdækkende med lokale rødder
Vores hovedkontor ligger i Aalborg i Nordjylland. Herfra varetager vi den overordnede drift og en række centrale funktioner, mens vores lokalkontorer rundt om i landet sikrer den nære kontakt til både gæster, husejere og ferieområderne.
Det er lokalt, vi møder vores gæster, servicerer feriehusene og samarbejder med husejerne. Samtidig bakkes vores lokalkontorer op af servicecenteret og de øvrige afdelinger på hovedkontoret. På den måde kombinerer vi lokal tilstedeværelse med styrken i en landsdækkende organisation.
Når du vælger Sol og Strand – uanset om du er feriegæst, sommerhusejer eller en kommende medarbejder – kan du være sikker på én ting: Vi er til at få fat på, vi er tæt på sommerhusene, og vi er her for dig.