Sommerhusudlejning i Vile - en dejlig ferie i sommerhus

Sommerhus i Vile, Limfjordslandet, Danmark udlejes her!

Det fredelige og hyggelige ferieområde Vile er beliggende ved Limfjorden i Harre Vig på halvøen Salling.

 

Gæstevurderinger fra Vile

 
 

18 gæster har givet Vile en gennemsnitlig vurdering på 3,94 ud af 5 stjerner.


Gæsternes tips til oplevelser i området

?
 
Sol og Strand gæst besøgte området fra
 
06-07-2019 til 13-07-2019

Jesperhus Blomsterpark kan anbefales


Tina, Gram besøgte området fra
 
22-12-2018 til 29-12-2018

Skønne gå ture ved standen og i skoven


Thomas Holm, Klovborg besøgte området fra
 
04-08-2018 til 11-08-2018

Der er en hel del stier i området, som kan anbefales udforsket til gå/løbeture.


Lotte, Esbjerg besøgte området fra
 
21-07-2018 til 28-07-2018

Trænger i til ro og stille omgivelser, lige som os, så er stedet perfekt. Det er et helårs hus og ikke et sommerhus. Det er rigtige naboer der bor ved siden af og huset er et af de få i Glyngøre. Ikke over befolket af turister og andre udlændinger, selv om vi var der i den travleste ferie uge. Vores bil stod stille en hel uge, fedt. Brugsen liger 4min. væk i gå afstand. Den bedste Pizza bager i DK. ligger lige over for brugsen. God Grillbar, samt god restaurant, på havnen. Flot Dansk Østers bar også på havnen. Perfekt stille sted at koble ræset fra og lade batterierne op.


betina, Kirke Hyllinge besøgte området fra
 
21-07-2018 til 28-07-2018

vi var på Spøttrup borg, super og så en tur til nr Vorupør. dejlig sommer by, og lækker strand ved vester havet. I Glynøre ligger der en super brugs.


Ole, Odense S besøgte området fra
 
07-04-2018 til 14-04-2018

Restaurant "Limfjordens hus" er et besøg vær med god mad og betjening


 
youtube
 
youtube
 

Generel

Området omkring Vile er roligt og præget af smukke naturlandskaber. Stedet appellerer i særdeleshed til lystfiskeren og andre, der nyder at opholde sig i frisk luft og dejlig natur. Der er mulighed for indkøb af dagligvarer samt flere lokale seværdigheder og aktivitetsmuligheder i området. I Glyngøre, 6 km nord for Vile, er der flere butikker og spisesteder.

 
Badebro ved den dejlige badestrand i sommerhusområdet Vile Lang badebro ved stranden i ferieområdet Vile Klart badevand ved badebroen i sommerhusområdet Vile Udsigt over Sallingsund fra badestranden i Vile
 

Strand

Langs Sallings vestkyst findes der flere fine strande. Vile Strand i Harre Vig er fin og børnevenlig Limfjordsstrand. Glyngøre Strand, 6 km nord for Vile, er en god og bred sandstrand med rent vand og mulighed for badning og windsurfing. Der findes også petanque- og beachvolleybaner her. Stranden har desuden fået tildelt Blåt Flag.

Natur

Tager I turen over Sallingsundbroen til Mors, kan I opleve det fredede naturområde Legind Bjerge. Her findes en meget varieret skov med dale søer og høje, gamle træer fra det nordvestlige USA samt et hav af spændende stier, som fører jer gennem de smukke områder. Om sommeren sejler veteranfærgen Cathrine K. fra Glyngøre til f.eks. Livø. Øen er bilfri og byder på en skøn natur med store egeskove, flere afmærkede vandrestier, klinter, et rigt dyreliv med bl.a. sæler samt en helt enestående ro.

Aktivitet

Nær Vile ligger Harre Vig Golfklub. Andre gode baner finder I ved Morsø Golfklub eller Skive Golfklub. For lystfiskeren er det oplagt at kaste snøren ud i fjorden. Der findes dog også flere fiskesøer i området, f.eks. Vile Put & Take Sø, som er en 3000 m2 stor sø i flot natur. Naturlandskabet omkring Sallingsund byder på mange gode cykel- og vandreruter, som fører gennem områder, der er fyldt med forhistoriske minder.

Attraktion

Sallingsund og Omegns Museum er beliggende i Glyngøre og viser en udstilling om Sallingbanen, fiskeri og fotografering. Derudover er der skiftende særudstillinger. (6 km) Jesperhus Blomsterpark ved Nykøbing Mors er nordens største blomsterpark med junglezoo, legeland og vandland. (8 km) Det eventyragtige Højriis Slot ved Nykøbing er en af Danmarks ældste herregårde og i dag åben for offentligheden. Her findes bl.a. en eventyrlig udstilling om Torneroses drømme. (11 km) Spøttrup Borg i Spøttrup, lidt syd for Vile, er Danmarks bedst bevarede middelalderborg. På Spøttrup Borgmuseum kan I se, hvorledes mennesker har levet på den barske, smukke middelalderborg gennem tiderne. Oplev også læge- og krydderurte- og rosenhaven. Der arrangeres desuden aktiviteter, musik, udstillinger, teater og markedsdage her.

Udflugt

Herregården Hessel, den eneste bevarede stråtækte herregård i Danmark, ligger på den fredede Lounshalvø ved Hvalpsund. Her kan I opleve, hvordan herskab og tjenestefolk levede i gamle dage. (24 km) Fra Branden på Salling kan I sejle til Fur. På øen Fur finder I forskelligartede og særprægede landskaber, som er præget af flade enge, søer, marker, bakker, stejle kystklinter, skove og molergrave. (25 km) Hjerl Hede Frilandsmuseum ved Vinderup er et spændende og levende museum for hele familien. Se bl.a. hvordan dagliglivet på landet for 150 år siden bliver levendegjort. (37 km) Det smukt beliggende Stenaldercenter i Ertebølle skildrer naturen i og omkring Ertebølle for 6-7000 år siden og menneskers liv i dette miljø. Bl.a. udstilles stenalderfund fra en køkkenmødding og en rekonstrueret boplads viser datidens hytter. (42 km)

 

Forfatter:


Copyright © 2003-2020 Sol og Strand Feriehusudlejning A/S


 

6 Sommerhuse i Vile

Søg sommerhus
 
 
 
 
 
OK

Sol og Strand Feriehusudlejning A/S bruger cookies (også fra 3. part) til at give dig en god brugeroplevelse, indsamle statistik og til at vise målrettede annoncer. Ved at anvende dette websted accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies og hvordan du sletter og/eller blokerer dem. Læs mere.