Nyt Sol og Strand-bureau i Ø. Hurup åbner fredag

Østkystturismen får endnu en bastion, når Sol og Strand Feriehusudlejning fredag den 8. april om eftermiddagen slår dørene op til åbningsreception i et helt nyt bureau på Kystvejen 10 i Øster Hurup. Bureauchef Laila Zaar inviterer både sommerhusejere og gode samarbejdspartnere fra hele Mariagerfjord indenfor.

Nyt Sol og Strand-bureau i Ø. Hurup åbner fredag

Formålet med det nye bureau i Øster Hurup er både at øge servicen til de lokale sommerhusejere i Mariagerfjord og på østkysten, hvor Øster Hurup hidtil har været betjent af Sol og Strands Hals-bureau, men også at være med til at give Østkyst-turismen et løft.

Det fortæller Laila Zaar, der er ny bureauchef i Sol og Strand og samtidig bosat i Øster Hurup, hvor hun gennem mange år har været en af drivkræfterne bag en række lokale aktiviteter.

-Østkysten fortjener virkelig at blive talt op. Sammenligner du med, hvad Vestkystturismen får af omtale, så får vi altså for lidt her på østkysten. Og det er en af grundene til at vi nu åbner bureau i Øster Hurup. På Vestkysten er der enormt meget prestige i at have et bureau, mens der ikke er den samme prestige i det på østkysten. Men det har jeg tænkt mig at lave om på, siger Laila Zaar.

Med det nye bureau vil Sol og Strand samtidig kunne løfte serviceniveauet over for sommerhusejere i hele Østhimmerland og Mariagerfjord.

-Jeg er sikker på at vi kan tiltrække mange flere feriegæster til Mariagerfjord end vi har i dag. For østkysten har mindst lige så meget at byde på. Vi har mindst lige så meget lækker natur som vestkysten og andre dele af Danmark. Det er bare en anden natur end den man har på vestkysten.
-Jeg er meget optimistisk. Jeg møder kun glade feriegæster på østkysten. Og de gør god reklame for vores egn. Nu skal vi bare blive endnu bedre til at hjælpe hinanden med at vise det. Og det vil vi gøre rigtig meget for at vise sammen med Destination Himmerland og vores mange gode lokale samarbejdspartnere, siger Laila Zaar.

Reception med smagsprøver på lokale specialiteter
De mange gode samarbejdspartnere, Laila Zaar taler om, er også med, når Sol og Strand på fredag inviterer til åbnings-reception.
-Vi er jo rykket ind i lokalefællesskab med ”Mad fra Heidi”. Og Heidi serverer lokal tapas, og samtidig er Hadsund Bryghus til stede. De byder på smagsprøver af gode lokale øl. Så allerede her viser vi endnu engang, at vi kan skabe en god stemning, når vi står sammen, siger Laila Zaar.

Sol og Strands åbningsreception holdes i lokalerne på Kystveje 10 ui Øster Hurup. Receptionen holdes mellem 14 og 16.

YDERLIGERE KOMMENTARER:
LAILA ZAAR, bureauchef for Sol og Strand Feriehusudlejning i Øster Hurup, tlf. 29 88 90 60