Destination

Hou

Sommerhusudlejning i Hou - en dejlig ferie i sommerhus

Sommerhus i Hou, Nordøstjylland, Danmark udlejes her!

Hou er et skønt ferieområde ved Kattegat med en dejlig, børnevenlige badestrand med klitter. Hou byder også på en stor, hyggelig lystbådehavn og masser af gode sommerhuse for enhver smag. På grund af den smukke, fredelige natur og den indbydende badestrand er sommerhusudlejning populært i Hou.

 

Generel

Det hyggelige ferieområde Hou er beliggende ved den milde, børnevenlige Kattegatkyst. Hou ligger ca. 8 km nord for Hals ud til Kattegat. Sommerhusene ligger i et fredet skovområde bag ved kysten og strækker sig et godt stykke ind i landet på begge sider af Hou by. De velholdte, gamle fiskerhuse vidner om, at Hou er et gammelt fiskerleje. Byen har en moderne og stemningsfuld lystbådehavn med en lang mole. Vartegnet for havnen er 'vindharpeskulpturen', som består af stævne fra 2 ophuggede fiskekuttere. Byen har flere interessante seværdigheder, bl.a. batteriet ved Hou's sydstrand og Galleri Hou. I byen er der dagligvarebutikker og flere spisesteder. Sommerhusudlejning i Hou er også for hundeejere. Her kan I nemt finde et sommerhus, hvor I må medbringe jeres hund.

Strande

Både nord og syd for Hou finder I en hvid, mild og børnevenlig sandstrand uden trafik. Et dejligt sted at bade, når I er på ferie i sommerhus. Stranden har Blåt Flag. Vandet er roligt, næsten uden bølger, og der er ret lavvandet. På enkelte steder omkring Hou er der skov og enge næsten helt ned til vandkanten.

Natur

Naturen bag stranden er præget af dejlige skovområder, som er omkranset af bakket landskab med enge og moser.

Aktiviteter

Området har flere Put&Take fiskesøer samt en golfbane. Der er svømmehal til rådighed i et feriecenter og bowlingbaner i Hals. Gode naturoplevelser venter langs de mange afmærkede vandrestier og cykelruter i området. Sommeren igennem arrangeres der forskellige aktiviteter på stedet, som f.eks. byfester, open-by-night og musikarrangementer.

Attraktioner

Batteriet ved Hou's sydstrand er en velbevaret befæstning fra Englandskrigen (1807-14). Hals er som Hou en hyggelig ferieby med et livligt og hyggeligt havnemiljø. Fæstningen Hals Skanse ligger ved udmundingen af Limfjorden. Krudttårnet og tøjhuset er bevaret og sidstnævnte er indrettet som museum. Hals Museum viser en lokalhistorisk udstilling om hav, fjord, land, by, Hals Skanse, krig og besættelse. Besøg den fredelige og idylliske by Voerså, der ligger 20 km nord for Hou. Ved den gamle kro kan I leje robåde og vandcykler og sejle op ad åen op opleve den ægte danske natur. Voergård Slot ved Flauenskjold er et af Danmarks smukkeste renæssancebygninger og er med sin park, sine voldgrave, franske kunstskatte og fine samlinger af møbler og interiør bestemt et besøg værd.

Udflugtsmål

Lejer I et sommerhus i Hou, er der meget at opleve i nærområdet, men også gode udflugter at tage på. Oplev den charmerende købstad Sæby, som ligger ca. 35 km nord for Hou. Her findes gamle, velholdte huse, gågader, brostensbelagte gader, vandmøllen ved Sæby Å, et hyggeligt havnemiljø med lystbådehavn, dejlig, børnevenlig badestrand samt en kilometerlang sti langs stranden. Desuden er der glaspusteri, gode indkøbsmuligheder og flere spisesteder. Frederikshavn er en god handelsby, hvorfra I bl.a. kan tage på dagsture til Sverige. En køretur på toppen af bakkerne fra Sæby til Frederikshavn (via Understed og Bangsbo) giver en dejlig udsigt over vandet, havnen, byen og landskabet. Aalborg er Nordjyllands "hovedstad" og ligger ca. 30 km fra Hou. Her finder I kunst, kultur, gågader, den charmerende gamle bymidte, forlystelsesgaden Jomfru Ane Gade og diverse spisesteder.
Sommerhuse i Hou