Destination

Marielyst

Det populære ferieområde Marielyst på Falster byder på kilometervis af skønne, børnevenlige strande, et aktivt byliv og masser af skønne sommerhuse for enhver smag. Marielyst er et af Danmarks største områder for sommerhusudlejning, og her finder I alt, hvad I kan ønske jer af en hyggelig badeferie i sommerhus.

Generel

Marielyst er en af Danmarks smukkeste og mest eftertragtede feriebyer, hvor I rigtigt kan nyde en skøn ferie i sommerhus. Feriebyen Marielyst ligger på Falster, i den sydligste del af Danmark, direkte ud til 20 km pragtfuld, hvid sandstrand ved Østersøen. Marielyst har alt, hvad I kan ønske jer af en ferieby; et utal af aktivitetsmuligheder for hele familien, seværdigheder - både kulturelle og underholdende, et stort udvalg af butikker med dagligvarer, tøj, brugskunst osv., mange gode spisesteder og et livligt natteliv. Derudover per byen omgivet af dejlige strand, skov og et fuglereservat. Mange af vores sommerhuse tillader hund, så den kan I medbringe på jeres ferie i sommerhus i Marielyst.

Strand

Her finder I Danmarks længste strand med god plads til alle. Marielyst Strand er en bred, børnevenlig sandstrand med rent badevand, små klitter og Blåt Flag. Et ideelt sted for badning, solbadning, vandreture samt diverse strandaktiviteter. Det er muligt at finde rav overalt langs Falsters kyst - især ved Gedser Odde.

Natur

Lige bag den lange strand ved Marielyst og langs Falsters østkyst ligger Bøtøskoven, som er en fyrre- og granskov. Skoven grænser mod nord op til Bøtø Nor og mod syd mod Gedesby. Skoven er velegnet til vandreture på alle årstider. Fuglereservatet Bøtø Nor har 2 fugletårne, hvorfra der er udsigt over det rige fugleliv, den store sø, markerne, rørskoven og de grønne enge.

Aktivitet

I Marielyst og omegn findes alverdens aktivitetsmuligheder for hele familien. Så sommerhusudlejning her er lig med mange aktive oplevelser. Lige udenfor byen findes ridecenter, gokartbane, bowlingcenter, golfbane, minigolfbane, dykkercenter, badeland og petanquebaner. Hestesportsinteresserede kan få lysten styret på Nykøbing Falster Travbane, som ligger få km fra Marielyst. På Lolland-Falster findes der ikke mindre end 6 golfbaner, heraf 4 af international standard. Golfklubben Østersøen ligger lige ved Marielyst, og den tilhørende golfbane har p.t. 9 huller, men bliver snart udvidet til en 18-hullers bane. Falster er et eldorado for lystfiskere; der er gode muligheder ved Østersøkysten og Guldborgsund samt i Grønsund og Storstrømmen. Derudover findes der flere Put&Take fiskesøer i nærheden af Marielyst. Det er også muligt at kommer på fisketure på Langelandsbæltet fra Onsevig på Vestlolland. Vil I ud på egen hånd kan I leje en båd i Stubbekøbing.

Attraktion

Stubmøllen i Stovby er den eneste af sin art i Danmark. Møllen er fra 1668 og har været nedbrændt og genopført. Møllen er nu gennemrestaureret og åben for besøg. Den restaurerede og stadig funktionsdygtige hollandsk mølle Gedesby Mølle er også et besøg værd. På travbanen i Nykøbing Falster arrangeres der sommeren igennem trav-, hunde- og stockcarløb. I området omkring Marielyst findes et utal af keramikværksteder, glaspusterier, gallerier, kunsthuse og museer.

Udflugt

Tag på hyggelige og spændende udflugter, når I lejer et sommerhus i Marielyst. Det Sorte Museum viser fund fra Falsters kyster i form af fossiler, bjergarter, mineraler, rav og insekter. Den lille skov Halskov Vænge indeholder flere fortidsminder i form af bl.a. 6 stendysser og 72 gravhøje. Bonbonland har mere end 70 aktiviteter for hele familien - til vands, til lands og i luften. (83 km) I Knuthenborg Safaripark på Lolland færdes de vilde dyr i naturlige omgivelser - lige omkring jeres bil eller bus (46 km). Middelaldercentret er et frilandsmuseum, hvor et autentisk 1300-tals miljø er bygget op med huse, værksteder, skibe, fartøjer og en kastemaskine (15 km). I Nykøbing Falster Zoo (Folkeparken) kan I opleve hele 500 dyr fordelt på 94 arter. Møns Klint er et spektakulært hjørne af Danmark. De imponerende hvide kridtklinter rejser sig af havet og er et svimlende syn både fra stranden og fra klinten (72 km).

Sommerhuse i Marielyst