Linnedpakker

Når I lejer et sommerhus, er linned ikke inkluderet, og I kan derfor vælge selv at medbringe sengetøj, håndklæder og viskestykker til jeres ferie. I kan også vælge at bestille en linnedpakke hos Sol og Strand - I skal dog være opmærksom på, at der er enkelte områder, hvor det ikke er muligt at bestille en linnedpakke.

En linnedpakke er beregnet til en person og indeholder et lagen, et dyne- og et hovedpudebetræk, to håndklæder og et viskestykke. 

Linnedpakker kan bestilles i forbindelse med jeres booking og senest 4 dage inden ankomst.

I de fleste tilfælde skal I selv afhente jeres lejede linnedpakker. I får nærmere information om afhentning og aflevering af jeres linnedpakker, når I afhenter nøglen til jeres sommerhus.

Priser på linnedpakker fremgår i forbindelse med jeres booking.