Sparetips til ophold i sommerhus

Sparetips til ophold i sommerhus
Når I booker sommerhus hos Sol og Strand, betaler I et depositum, som dækker gennemsnitsforbrug under ophold. Dog er intet ophold ens, og ingen forbrug er ens, derfor har vi samlet en række gode råd og sparetips, som du med fordel kan have in mente, når du opholder dig i sommerhuset.

Hold varmen inden døre  
Sørg for at holde vinduer/døre lukkede tæt, så varmen ikke fiser ud af huset i kulden.

Samtidig kan I med fordel trække gardiner/persienner for, når mørket er faldet på, således I bedre holder på varmen indenfor.
Omvendt kan I med fordel om dagen trække gardiner/persienner fra om dagen, så I får lys og varme ind gennem ruderne.

Det kan være en fordel, at temperaturen er indstillet ens i alle rum i sommerhuset. Og rum der ikke anvendes eller som ønskes køligere skal holdes lukkede.

Det klassiske spareråd til vand
I kan spare betydeligt ved at minimere vandforbruget generelt samt at forkorte brugen af varmt vand. Således sparer I både på vand og opvarmning, som kan mærkes på forbrugsregningen.

Brug den billigste varmekilde
Har sommerhuset brændeovn, kan I med fordel tænde op i denne og hygge foran med tæpper og varmkakao og supplere opvarmningen med denne fremfor at anvende en anden mere dyr opvarmningskilde.

Tomgangsstrøm er spildte penge
Dette råd kan selv store og små følge: Alt der ikke bliver brugt skal slukkes på kontakten. Selvom I slukker lamper, Tv, spillekonsol etc. kan det faktisk ses på elregningen, da elektronik fortsat anvender tomgangsstrøm, hvis man ikke slukker på kontakten.

Skru ned og fyld op
Tøj kan faktisk godt blive rent på 20 grader, og ligeledes kan programmer med lavere temperatur på opvaskemaskine sagtens klare arbejdet. Sørg samtidig for at fylde vaskemaskine og opvaskemaskinen helt op, så de ikke skal anvendes over flere omgange end nødvendigt.

Sparetips til pool/spahuse
Sørg for at komme overdækning på pool/spa, når det ikke er i brug. Derudover anbefaler vi, at døren til pool-området holdes lukket.

Vigtigt: Opdager I eksempelvis, at vandhanen drypper eller toilettet løber, når I er i sommerhuset, så kontakt lokalbureauet og underret dem med det samme. Således kan vi hurtigt tage hånd om sagen.

Find kontaktoplysninger til lokalbureauet her.