Affald

I langt de fleste tilfælde er lørdag indflytningsdag i sommerhusene, og derfor kan I opleve, at affaldet ikke er afhentet, når I ankommer. Det skyldes, at der ikke køres renovation om lørdagen. Hos Sol og Strands lokalbureau kan I få oplyst tidspunktet for afhentning af renovation.

Vær opmærksom på, at der nu benyttes sorteringscontainere til affald, og det er vigtigt at følge de lokale retningslinjer for affaldssortering. I nogle kommuner er det desuden et krav, at madaffald lægges i en lukket pose, inden det smides i containeren. Manglende sortering eller brug af poser kan medføre problemer med affaldsafhentningen. Hvis der er tvivl om korrekt sortering, kontakt Sol og Strands lokalbureau.

Husk, at kun originale affaldssække bliver medtaget. Sækken må kun fyldes til den stiplede linje; ellers bliver den ikke afhentet. Skulle I få brug for en ekstra affaldssæk, kan I henvende jer til Sol og Strands lokalbureau, nærmeste købmand eller turistbureauet.

Fra september til maj bliver der i mange sommerhusområder kun afhentet affald hver 14. dag. Hvis dette medfører problemer, beder vi jer kontakte os.

Undlad venligst at stille åbne affaldsposer, papkasser, dåser og lignende foran sommerhuset, da det tiltrækker katte, rotter og andre dyr.