Sommerhusområdet ved Grenaa Strand ligger naturskønt i rolige omgivelser og ved en god badestrand, der vender ud mod Kattegat. Den største by på Djursland, Grenaa, ligger indenfor gåafstand. Grenaa er en gammel by, der har været købstad siden 1445. Det ser man på de mange gamle, smukke huse i byen, og man fornemmer det helt tydeligt ved Grenaas middelaldertorv, hvor kirken ligger midt på pladsen. Grenaa har altid været en vigtig handelsby, og er det stadig med supermarkeder og mange specialforretninger. Der er adskillige gode spisesteder i Grenaa. De ligger dels i byens gamle kvarter, dels i området nær havnen og marinaen, hvor de mange lystbåde og sejlere sørger for, at der er en hyggelig, maritim stemning. Fra havnen i Grenaa er der færgeforbindelse til Halmstad i Sverige. Fra byens station er der togforbindelse med Letbanen ind til Aarhus.
Der er meget at få tiden til at gå med for dem, der ønsker en aktiv ferie i og omkring Grenaa. Lystfiskere har fine forhold med beliggenheden ud til Kattegat, og der er adskillige golfbaner på Djursland – blandt dem Grenaa Golfklub. I Grenaa Plantage finder man et 23 kilometer langt singletrack-spor, der muligvis er Danmarks fladeste mountainbikespor. Grenaa Plantage er også kendt for sine gode vandre- og løberuter.
Stranden ved Grenaa strækker sig fra marinaen og 8 kilometer mod syd. Det er en bred, børnevenlig sandstrand, hvor vandet kun langsomt bliver dybt. Går man blot et kilometer væk fra den del, der ligger nærmest Grenaa, har man som regel stranden helt for sig selv. Fra sidst i juni og frem til den sidste del af august er der kystlivreddere på stranden i Grenaa. Der er gode forhold for windsurfere på Kattegat ud for Grenaa.
Den nærliggende Grenaa Plantage er et fint naturområde med skov og hedearealer samt en smuk sø. Karlby og Sangstrup Klinter lidt nord for Grenaa ved Kattegatkysten er et par spektakulære klinter, hvor man – hvis man er heldig - kan find fossiler på stranden. Der er heller ikke langt til den spændende og afvekslende natur i Nationalpark Mols Bjerge.
I Grenaa er Museum Østjylland et besøg værd. Udover at ligge i en smuk gammel gul bindingsværkskøbmandsgård har museet en fin samling, der fortæller historien om Norddjursland.
Går interessen i retning af vilde dyr, er der flere tilbud på Djursland. Kattegatcentret i Grenaa tager sig af livet i havet, mens man kan møde landdyr i Skandinavisk Dyrepark, i Munkholm Zoo og i Ree Park Safari.
Der er ikke langt til Djurs Sommerland, der er Nordens største sommerland, og den bedst besøgte attraktion i hele Aarhus-området.
På herregården Gl. Estrup kan man få et indblik i, hvordan herskabet og tjenestefolkene levede i gamle dage.
Ved den gamle station i Allingåbro holder “Djursland for fuld Damp” til, og her er det muligt at leje en skinnecykel, så man kan køre en tur på den gamle jernbanestrækning mellem Allingåbro og Romalt.
Grenaa er en endestation på Letbanen, så det er nemt at tage med toget ind til Aarhus. Her er der mange fine attraktioner som eksempelvis kunstmuseet ARoS, Den Gamle By og Moesgaard Museum.
Randers mod vest har sin egen regnskov og Randers Kunstmuseum, hvor byens berømte kunstner Sven Dalsgaard udstiller. Museet har også værker af Vilhelm Hammershøi og Wilhelm Freddie.
Kattegatcentret ligger på havnen i Grenaa lige ud til Kattegat. Kattegatcentret har over 200 forskellige dyrearter - blandt andet hajer, fisk og sæler. Centret har et stort hajbassin, som man kan spadsere på bunden af via en hajtunnel af kraftigt glas.
Forlystelsesparken Djurs Sommerland ligger i Nimtofte på Djursland. Det er den fjerdestørste forlystelsespark i Danmark efter Tivoli i København, Bakken og Legoland. Djurs Sommerland er opdelt i 10 temalande, det har et stor Vandland og over 60 forlystelser til gæsterne.
Ombord på Fregatten Jylland i Ebeltoft, kan man lære om livet ombord på et gammelt krigsskib. De forskellige dæk på fregatten fortæller om en tidsperiode i skibets historie.
Fregatten var med i 2. Slesvigske Krig i 1864. Under slaget ved Helgoland jog skibet dele af den preussiske og østrigske flåde på flugt, men det ændrede ikke udfaldet af krigen.
Museet er det største museum i Danmark for moderne glaskunst. Museet ligger i den tidligere Toldbygning i Ebeltoft og råder over en stor samling af international glaskunst. I museets have ligger Glashytten, hvor der arbejder professionelle glaspustere.
Randers Regnskov er en tropisk, overdækket zoologisk have lige ned til Gudenåen i Randers. I Randers Regnskov er der mere end 200 forskellige dyr under de to kupler og omkring 75 forskellige arter i Saltvandsakvariet.
Kunstmuseet ARoS i Aarhus er med sine 20.700 kvadratmeter of 10 etager et af de største kunstmuseer i Nordeuropa. Hvert år besøger omkring 1 million gæster museet, hvilket gør det til bedst besøgte kunstmuseum i Skandinavien. På taget af ARoS finder man det spektakulære kunstværk “Your rainbow panorama” af Olafur Eliasson, der giver gæsterne en fantastisk og farverig udsigt over Aarhus.
I udkanten af midtbyen i Aarhus ligger Tivoli Friheden, der er en forlystelsespark med noget for hele familien. Sommeren over arrangerer Tivoli Friheden fredag aften koncerter med aktuelle musikere.
Den Gamle By ligger i Aarhus midtby og består af bygninger fra hele Danmark, der møjsommeligt er blevet pillet ned og bygget op igen. I dag består byen af 80 historiske huse, der stammer fra 25 byer i Danmark. Byen blev grundlagt i 1909 som et frilandsmuseum for købstædernes kulturhistorie.
Moesgaard et museum for arkæologi og etnografi i den sydlige del af Aarhus. Museet formidler og forsker i menneskelivets mangfoldighed. Det sker i et meget tæt samarbejde med Aarhus Universitet. Museet liger i et naturskønt område, og i 2014 åbnede museet en ny og meget flot udstillingsbygning, der har et stort græsklædt tag, som man kan færdes på.
Begtrup Vig, Boeslum Strand, Bønnerup Strand, Dejret, Dragsmur, Dråby, Ebdrup, Ebeltoft, Egsmark Strand, Elsegårde Strand, Femmøller Strand, Fjellerup Strand, Fuglslev, Fuglsø, Følle Strand, Gjerrild, Gl. Løgten Strand, Grenå Strand, Handrup Strand, Havndal, Helgenæs, Knebel, Lyngsbæk Strand, Lystrup, Løvenholm, Nimtofte, Risskov, Selkær, Skovgårde, Skæring, Skødshoved, St. Sjørup, Sødring, Thorsager, Udbyhøj, Vibæk Strand, Vrinners