Træk stikket og få en uforglemmelig juleferie i sommerhus. Der er plads til alle i familien og tid til hygge, nærvær og afslapning. Om I er to eller tolv, har vi det helt rigtige hus til jeres juleferie.
Det er slet ikke nødvendigt at køre langt for at komme på juleferie. Tag i sommerhus i juleferien her i Danmark og nyd, at der er plads til jer alle sammen – til sjov og hygge med hele familien, til juletræet og alle gaverne, og til det, der er vigtigst for netop jeres familie. I et sommerhus er der ingen stress og jag, så I kan holde fokus på det, der virkelig betyder noget i julen: hinanden.
Vi har sommerhuse, der egner sig til en hyggelig juleferie for to, og store sommerhuse med plads nok til hele familien – også den udvidede med onkler, tanter, fætre og kusiner. Og så har vi alle husene midt imellem. Det er bare at finde det sommerhus, der passer til jeres behov.
Lyst til at vågne op til havudsigt og nedgang til stranden mellem klitterne? Så er der skønne feriehuse langs hele den danske kyst. Mod nord finder I julestemning i kunstnerbyen Skagen og i hyggelige Løkken. På den jyske vestkyst byder børnevenlige Blåvand, klitlandskabet ved Bjerregård og vadehavsøerne Rømø og Fanø på rå vinterstemning ved Vesterhavet. Vil I hellere have den rolige Limfjord og Kattegat, ligger der dejlige huse i Øster Hurup og Hals, mens Marielyst på Falster lokker ved Østersøen.
Det er svært at forestille sig en hyggeligere juleferie end i et dejligt og velbeliggende sommerhus med ild i brændeovnen og dem, man holder af, samlet omkring sig, mens vejret rusker i træerne udenfor.
I et sommerhus i juleferien slipper I væk fra juletravlheden og juleræset. Her finder I den rette juleånd og lader julefreden sænke sig, mens I nyder udsigten over de frostklædte grantræer og ser frosten i marehalmen glitre i sollyset. Indendørs kan I hygge jer med højtlæsning og brætspil, mens I putter under lune tæpper og nyder ilden i brændeovnen.
I kan bruge én af dagene op mod juleferien på at tage ud og fælde jeres eget juletræ. Klæd jer godt på, og nyd den friske, frostklare luft. I har sikkert alle en holdning til, hvordan det perfekte træ skal se ud, så der er basis for en god gåtur rundt i plantagen efter træet, der lever op til alles forventninger.
En juleferie i sommerhus giver både ro og oplevelser. Når træet er pyntet, og julefreden har sænket sig, er der masser at give sig til – uanset om I søger den stille hygge eller den aktive ferie.
Hjemme i sommerhuset har I sikkert udset jer den rette plads til træet, og når det er sat op, kan I hygge med at pynte det. Måske bager én eller flere af jer julesmåkager, mens de andre pynter op – så ser det ikke bare julet ud, det dufter også af jul. Med lidt julemusik i højtalerne og den smukke udsigt ud i naturen er det næsten umuligt ikke at komme i julestemning. Alle vores sommerhuse har velassorterede køkkener, så julemaden kan tilberedes, præcis som I ville gøre hjemme. Når I holder juleferie i sommerhus, er juledagene jeres egne uden stress og jag – med julegaver, god mad og gåture.
Er I en aktiv familie, hvor der altid skal ske noget? Så er der rig mulighed for aktiviteter og underholdning i juleferien. I kan opleve de lokale julemarkeder, smage egnens specialiteter og få lidt ekstra pynt eller lidt godt til ganen med hjem i sommerhuset. I kan også tage en frisk gåtur ud i den frostklædte natur eller et smut til vandet. De gamle fiskere siger, at havet holder julefred den 25. december – så det er en oplagt anledning til at tage til stranden den dag og se, om det virkelig passer.
Er I heldige med snevejr, byder juleferien på masser af aktiviteter i sneen for hele familien. Tager I hunden med, kan I gå lange vinterture langs vandet eller endda prøve kræfter med en slædetur ved havet. Se vores tips til en god ferie med hund, og find et hundevenligt sommerhus til juleferien.
Vil I hellere være indenfor i varmen, er det oplagt at booke et luksus-sommerhus til juleferien. Mange af husene har ikke kun hurtigt internet og spilkonsoller som PlayStation eller Xbox, men byder også på spa, sauna og sommerhus med swimmingpool. Her er der mange timers underholdning til store og små – og en god mulighed for at koble af fra hverdagen med ren wellness.
Kunne I tænke jer en juleferie for to, eller får I en spontan idé om at tage væk, kan I se vores forskellige rabatter – heriblandt 2-personers rabat, Last Minute og Miniferien. Vi fra Sol og Strand ønsker jer alle en rigtig glædelig juleferie i sommerhus!
Danmark skifter ansigt med årstiderne – og det gør en sommerhusferie også. Fra lyse sommernætter ved havet og børn i strandkanten til mørke efterårsaftener, hvor familien samles foran brændeovnen. Der er altid en god grund til at tage afsted, uanset hvornår på året det er. Book i god tid – de bedste huse er hurtigt væk.
Find svar på de mest stillede spørgsmål om juleferie i sommerhus.
Jul i sommerhus er oplagt, hvis I ønsker en hyggelig og afslappet juleferie med mere tid til hinanden. I får jeres egen base, hvor I kan fejre julen i private rammer, lave jeres egne traditioner og nyde naturen omkring jer.
Ja, de fleste sommerhuse har køkken med de nødvendige faciliteter til at lave julemad. Det er dog en god idé at tjekke husets udstyr på forhånd, især hvis I skal lave en større julemiddag med and, flæskesteg, risalamande og tilbehør.
Ja, et sommerhus er en god ramme for børnefamilier i julen. Børnene får plads til at lege, og I kan skabe hyggelige juletraditioner med pyntning, gaveudpakning, julebag, spil, gåture og måske en lille skattejagt eller nisseleg.
Til jul kan det være en fordel at vælge et sommerhus med god plads, et veludstyret køkken, hyggelig opholdsstue og gerne brændeovn. Ønsker I ekstra komfort, kan spa, sauna, aktivitetsrum eller havudsigt gøre juleferien endnu mere stemningsfuld.
Ja, mange vælger at holde juleaften i sommerhus, fordi det giver en hyggelig og uformel ramme om fejringen. I kan pynte huset op, lave julemiddag, danse om juletræet og nyde gaveudpakningen i rolige omgivelser.
I kan gå ture i vinterlandskabet, bage julekager, spille brætspil, se julefilm, tage på udflugter, besøge lokale julemarkeder eller nyde afslapning foran brændeovnen. Sommerhuset giver plads til både aktiviteter og rolige stunder.
Ja, et sommerhus kan være den perfekte måde at skabe en mere rolig jul på. Her kan I skrue ned for forventningerne, nyde nærværet og holde jul på jeres egen måde uden hverdagens mange forstyrrelser.
Det er en god idé at booke sommerhus til jul i god tid, da de mest populære huse hurtigt bliver reserveret. Det gælder især store sommerhuse, huse med luksusfaciliteter og sommerhuse tæt på kyst, skov eller populære ferieområder.