Skovflåter

Skovflåter er få millimeter store. De lever i høje græsser og i skove. Fra april til oktober bør I tjekke jer selv omhyggeligt for skovflåter efter færden i skove eller høje græsser. Den bedste måde at undgå bid på er at iklæde jer lange bukser, langærmede trøjer og gummistøvler.

Bliver I bidt, skal I fjerne skovflåten så hurtigt som muligt med en pincet eller et flåtfjerner-kort, som kan købes på apoteket. Vask derefter bidestedet med vand og eventuelt desinficerende midler. Bliver skovflåten fjernet inden for det første døgn, undgår I at blive smittet med bakterien Borrelia, som kan udløse den ubehagelige sygdom Borreliose.

(Kilde: Skov og Naturstyrelsen, oktober 2010)