Sol og Strand støtter 63 lokale initiativer til glæde for feriegæster og fastboende

Endnu engang har Sol og Strand Feriehusudlejning kunnet skabe glæde hos ildsjæle og foreninger i det danske land.

Sol og Strand støtter 63 lokale initiativer til glæde for feriegæster og fastboende

63 forskellige projekter er netop blevet tilgodeset med penge fra Sol og Strands Lokale Håndsrækning.

Det er anden gang, at Sol og Strand uddeler støtte – og i lighed med sidste år er mangfoldigheden blandt de støttede projekter stor og vidner om et stort engagement blandt landets mange foreninger. Der er blandt andet blevet uddelt penge til en fjordbus, stisystemer, multihytte, turistinformation, legeland, madfestival, vinterbaderfestival, byudsmykning, legeplads og et væld af mange andre spændende projekter.

I alt er der afsat en million kroner til initiativer i de 21 destinationer, Sol og Strand har lokalkontor. I hvert område indstilles tre kandidater, og herefter er det op til Sol og Strands samarbejdspartnere – nemlig ejerne af sommerhuse i de pågældende områder – at beslutte, hvilket projekt, der skal have den største andel af pengene. Alle tre indstillede projekter får støtte.

Sol og Strands Lokale Håndsrækning er kickstarten på fremtidige uddelinger fra ”Fonden Sol og Strand ved Margit og Kjeld”, som blev etableret i 2019, da ejerskabet af virksomheden overgik til en fond.

Fondens formål er at støtte velgørende organisationer og lokale formål – læs mere: https://www.sologstrandfonden.dk/