Sol og Strand opruster i Thy og på Mors

Martin Kanstrup Jensen bliver ny bureauchef efter Walther Jensen, der nu kan koncentrere sig om at være ejerrådgiver og kontaktperson for sommerhusejere i hele Thy og Mors

Sol og Strand opruster i Thy og på Mors

2021 har været sommerhusbranchens bedste nogensinde – og 2022 tegner til at blive endnu bedre.

Sådan ser det ud, hvis man spørger Sol og Strand Feriehusudlejning, der fra hovedsædet i Hune ved Blokhus udlejer 6.500 private sommerhuse og ferieboliger langs Danmarks kyster. Mere end 300.000 feriegæster fra ind- og udland holder hvert år ferie i huse udlejet gennem Sol og Strand - og det tal bliver kun større og større. Og det gælder også i Thy og på Mors.

Det er også forklaringen på, at Sol og Strand nu opruster på betjeningen af feriegæster og ejere af sommerhuse og ferieboliger i Thy og på Mors.

Ny bureauchef har arbejdet med turisme hele livet
Martin Kanstrup Jensen, 43, der i forvejen har været ansat på Sol og Strands Klitmøller-bureau i tre år, bliver ny chef for bureauet, der betjener hele Thy og Mors.

Han har hele sit liv arbejdet i turistbranchen. Ud over Sol og Strand også i hotelbranchen og rejsebranchen. Desuden har han læst både tysk og engelsk – og boet i Tyskland. Så også sprogligt er han stærkt klædt på til en hverdag med både danske, tyske og andre udenlandske feriegæster.
-Jeg elsker turisme – og jeg glæder mig til at være med til at skabe gode ferier for både danske og udenlandske feriegæster i Thy og på Mors, siger Martin Kanstrup Jensen.
-Det har jeg ret gode erfaringer med. For jeg har arbejdet med at skabe gode ferier til danskere og udenlandske turister i både Danmark og udlandet, siden jeg var helt ung. Som noget af det første tog jeg som rejseleder, men jeg har også arbejdet som receptionschef på et fem-stjernet hotel i Thailand, og desuden i andre funktioner i turistbranchen i Grækenland og Thailand.

Receptionschef på fem-stjernet hotel i Thailand – styrker samarbejde med sommerhusejere
-Som receptionschef på et femstjernet hotel i Thailand har man sin sag for. Men det har man altså også, når man er bureauchef i Sol og Strand. For sommerhusbranchen er udfordrende på en helt anden måde end i rejse- og hotelbranchen, fordi en stor del af vores opgaver handler om det tætte samarbejde med de sommerhusejere, som overlader det til os at leje deres private sommerhus ud. Det er netop det samarbejde vi netop nu investerer mere i, siger den nye chef for Sol og Strand-bureauet i Klitmøller, Martin Kanstrup Jensen.

Det er netop ansættelsen af Martin Kanstrup Jensen som ny bureauchef, der giver Sol og Strand mulighed for at styrke samarbejdet med sommerhusejerne i Thy og på Mors.

Sommerhusejere skal høres – brænder for samarbejde
Den hidtidige bureauchef, Walther Jensen, kan nu koncentrere sig om funktionen som ejerrådgiver og daglig kontaktperson for ejere af sommerhuse og ferieboliger.

Hidtil har Walther Jensen haft funktion som både bureauchef og ejerrådgiver.
-Det har været et ønske fra mig at jeg kan koncentrere mig om samarbejdet med sommerhusejerne. Jeg nyder virkelig at være tæt på vores sommerhusejere og få tingene til at glide i hverdagen, så ikke bare feriegæsterne er vilde med at holde ferie i nordjyske sommerhuse, men at sommerhusejerne også føler, at de bliver set og hørt. Det er simpelthen samarbejdet med sommerhusejerne og rådgivningen af dem, udviklingen af deres huse og den fleksibilitet, de har brug for, som tiltaler mig mest ved at være en del af sommerhusbranchen, siger Walther Jensen.

43.000 kroner er skattefrie, men service betyder lige så meget
Han understreger, at der er gode penge ved at leje sit sommerhus ud. Men at det slet ikke er det eneste, der tæller, når en sommerhusejer skal afgøre, om man vil leje sommerhuset ud.

-Selv om der er rigtig gode penge i at leje sommerhus ud – og de første 43.200 er skattefrie – så er det altså ikke kun pengene, men også den service, man oplever hos udlejningsbureauerne, der er vigtig. Derfor glæder jeg mig til for alvor at koncentrere mig om det samarbejde, siger Walther Jensen.

-Jeg har altid brændt for og haft held med at skabe et tæt samspil med vores sommerhusejere, som stiller deres private sommerhuse og ferieboliger til rådighed for udlejning. De skal virkelig føle, at de bliver serviceret godt og får de råd, der gør det til en god oplevelse at leje deres sommerhus ud.

-Det er en forudsætning for turismens succes – men sandelig også for udviklingen i hele Thy og på Mors, hvor sommerhusturisterne hvert år lægger mange penge og er med til at bidrage til den lokale vækst og udvikling, siger Sol og Strand-rådgiver Walther Jensen.

YDERLIGERE KOMMENTARER:
WALTHER JENSEN, ny ejerrådgiver og daglig kontaktperson for ejere af sommerhuse i Thy og på Mors, som udlejes gennem Sol og Strand, tlf. 24 94 44 23

MARTIN KANSTRUP JENSEN, ny chef for Sol og Strands Klitmøller-bureau, der betjener hele Thy og Mors, tlf. 96 96 55 66