Seniorer er guld værd

Seniorer er guld værd: Joachim og Annette var fabrikschefer med tusinder af ansatte i Asien – nu er han souschef og hun coach hos Sol og Strand på Fyn og Langeland

65-årige Joachim Jensen

- Seniorerne er guld værd. For det bedste team er et team med både unge og erfarne, siger Sol og Strand-chef på Fyn og Langeland, Lene-Marianne Nielsen

Det bedste medarbejderteam er det team, hvor der er både unge og erfarne – og dem midt i mellem. I det hele taget mange forskellige profiler, som kan supplere hinanden.

Derfor har Sol og Strand Feriehusudlejning på Fyn og Langeland arbejdet målbevidst på at rekruttere mange erfarne profiler til alle funktioner.

For seniorerne er guld værd, når hverdagen skal hænge sammen – og både funktionærfunktioner og praktiske opgaver skal løses.

Det fortæller Lene-Marianne Nielsen, der er chef for Sol og Strands bureauer på Fyn og Langeland.

- Jeg har været arbejdsgiver i flere omgange og over mange år. Og det slår bare aldrig fejl, at det er, når du kombinerer erfarne mennesker med unge og får alle aldersgrupper engageret, at de får løst opgaven bedst. Både målt på kvalitet og effektivitet. Derfor rekrutterer jeg både unge og seniorer. For seniorerne er gudl værd. Vi kan slet ikke undvære dem. Og jeg er lykkelig for de seniorer, vi over de seneste år har rekrutteret til Sol og Strands bureauer på Fyn og Langeland, siger Lene-Marianne Nielsen.

En af seniorerne er Joachim Jensen, der er 65 år – og sammen med hustruen Annette stod i spidsen for flere tøjfabrikker med tusinder af medarbejdere i Asien.

Nu er parret begge ansat hos Sol og Strand på Fyn og Langeland. Joachim som souschef for Sol og Strand på Fyn og Langeland. Hustruen Annette som træner og kontakt til Sol og Strands servicemedarbejdere, som er tilknyttet bureauet i Rudkøbing på Langeland.

 

JOACHIM – DER ER FØDT I SVENDBORG OG EFTER EN ÅRRÆKKE I TYSKLAND OG ASIEN – NU BOR I NYBORG, FORTÆLLER HER:

- Jeg er opvokset i Svendborg, hvor jeg også gik i skole. Jeg har studeret Bekleidungstechnik /ledelse i Mönchengladbach, Tyskland.

- Derefter kom jeg tilbage til Danmark og var ansat ved, Bison, Webmore og Brandtex, hvor jeg var konstruktionschef og kvalitetsmanager.

- I 1990 fik jeg et tilbud fra Odermark (Bugatti-gruppen) i Goslar, Tyskland. Jeg var her ansat som QM og teknisk leder og var ansvarlig for produktionen i mange lande og bl.a. byggede en produktion i Kina op, og ledede denne gennem 4 år.

Dette delvist sammen med min kone, Annette, der i dag træner Sol og Strands servicemedarbejdere i Rudkøbing. Det er intet problem for os at være på den samme arbejdsplads, da vi grundet vores tidligere beskæftigelse har været sammen 24/7/365 gennem 11 år.

- 2013 fik Annette og jeg et tilbud om at lede et firma med mange tusinde medarbejdere i Indien. Her var vi i 5 år inden vi vendte tilbage til Tyskland.

- I december 2018 foreslog Annette (hun er tysker😊), at vi skulle flytte til Danmark, hvilket vi gjorde.

- Vi ville ikke have mere med store produktionsvirksomheder eller beklædning at gøre, og rejsebranchen har altid interesseret os, sikkert fordi at vi har fløjet mange hundrede gange og boet på hundrede af hoteller.

- Vi var altid ”dem der fik en god service og en god oplevelse” så, især for mig, var det en interessant ide at prøve at være ”den der giver andre en god oplevelse”.

- Vi startede med et sma-job ved Sol og Strand i Rudkøbing, der senere blev til ferierådgiver og nu souschef.

- Jeg er rigtig glad for at være her ved Sol og Strand. Der er ikke to dage der er ens, og man kan virkelig mærke at man gør noget godt.

 

YDERLIGERE KOMMENTARER/OPLYSNINGER:

Kristian Andersen, pressechef for Sol og Strand, tlf. 40 29 38 37

Lene-Marianne Nielsen, bureauchef for Sol og Strand på Fyn og Langeland, tlf. 20 34 62 22

Joachim Jensen, souschef for Sol og Strand på Fyn og Langeland, tlf. 30 90 15 85