Efterårsferie i sommerhus – Spar min. 15%
Se udvalgetBornholm er kontrasternes ø med sine dramatiske klippekyster, dybe stenbrud og vandfald i nord, kilometervis af hvide sandstrande i syd og store, smukke bøgeskove med skovsøer midt på øen. Danmarks eneste klippeø udstråler en helt speciel atmosfære med sine idylliske, små fiskerlejer og byer, de karakteristiske røgerier, rundkirkerne og de mange attraktioner. Mange kunsthåndværkere har bopæl på øen, og flere steder er det muligt at besøge de lokale billedhuggere, glaspustere, keramikere og malere.
Sømarken ligger fredeligt mellem strand, klitter og skov, tæt på Dueodde. Området rummer både et charmerende fiskerleje med havn, røgeri og restaurant – og et større sommerhusområde omgivet af natur. Her finder du også gourmetrestauranten Kadeau. Stranden har klitter, grovere sand og færre badegæster end Dueodde – perfekt til dem, der søger ro. Sømarken egner sig til både afslapning og aktiv ferie med cykling, vandreture og gode udflugtsmål i nærheden.
Hos Sol og Strand deler vores gæster de øjeblikke, der gør ferien uforglemmelig. Fra lune sommeraftener til hyggelige stunder i sommerhuset – billederne bringer varme og inspiration. Lad dig friste af deres oplevelser, og find lysten til at booke dit næste ophold. 🏡✨