Tag i sommerhus på Fyn og oplev en verden af hyggelige landsbyer, frodig natur og livlige havnemiljøer. Fyn byder med sine mange slotte og herregårde på helt specielle ferieoplevelser. Så snart du forlader motorvejen, fornemmer du straks den atmosfære og idyl, der kendetegner Fyn. Her er masser af vand, kilometervis af strande, skrænter, klitter, øhav og havne. Inde i landet kan du opleve grønne områder med skove, åer og historiske gravhøje.
I Strib på Nordvestfyn er du tæt på både vand, natur og historie. Her er lystbådehavn, fyrtårn og strand – dog hurtigt dybt vand, så tag til børnevenlige Vejlby Fed, hvis du har små børn med. Røjle Klint byder på flot udsigt og tydelige spor fra istiden. Strib har også sit eget automobilmuseum og adgang til aktiviteter som havkajak og fiskeri. Middelfart med Bridgewalking, butikker og havnestemning ligger få kilometer væk – og Fredericia og resten af Jylland er kun en brotur borte.