Den 700 år gamle købstad Bogense ligger på Fyns nordkyst, direkte ved vandkanten, og med udsigt til den uberørte ø, Æbleø. Den idylliske by er meget charmerende med sin gamle bydel, de smukke gamle huse og købmandsgårde, statuen 'Manneken Pis', kirken, de krogede gader og 'Bybækken', som snor sig gennem byen, den maleriske havn og den store, atmosfærefyldte marina. Der er gode indkøbsmuligheder, mange spisesteder, gode aktivitetsmuligheder og flere kulturelle seværdigheder i Bogense.