Tag i sommerhus på Fyn og oplev en verden af hyggelige landsbyer, frodig natur og livlige havnemiljøer. Fyn byder med sine mange slotte og herregårde på helt specielle ferieoplevelser. Så snart du forlader motorvejen, fornemmer du straks den atmosfære og idyl, der kendetegner Fyn. Her er masser af vand, kilometervis af strande, skrænter, klitter, øhav og havne. Inde i landet kan du opleve grønne områder med skove, åer og historiske gravhøje.
Munkebo ligger fredeligt mellem Odense Fjord og Kerteminde Fjord. Her finder du en hyggelig by med havn, bademuligheder, stier og udsigtstårn – samt nem adgang til strande, natur og byoplevelser i Kerteminde og Odense. Munkebo er ideelt til aktiviteter som kajak, fiskeri og vandring – og fungerer som en god base for udflugter til Fyns mange attraktioner, herunder Egeskov Slot, Fjord&Bælt og H.C. Andersens Odense.