Tag i sommerhus på Fyn og oplev en verden af hyggelige landsbyer, frodig natur og livlige havnemiljøer. Fyn byder med sine mange slotte og herregårde på helt specielle ferieoplevelser. Så snart du forlader motorvejen, fornemmer du straks den atmosfære og idyl, der kendetegner Fyn. Her er masser af vand, kilometervis af strande, skrænter, klitter, øhav og havne. Inde i landet kan du opleve grønne områder med skove, åer og historiske gravhøje.
Langø på Hindsholm er perfekt til fredelige ferier tæt på hav, fugleliv og smuk natur. Sommerhusene ligger nærmest i vandkanten, og du er tæt på Fyns Hoved, som er populært blandt lystfiskere og naturelskere. Her er lavt vand, mulighed for windsurfing, og masser af fine udflugtsmål som Ladbyskibet, Viby landsby og hyggelige Kerteminde. Oplev den vilde natur og roen i det nordøstfynske.