Tag i sommerhus på Fyn og oplev en verden af hyggelige landsbyer, frodig natur og livlige havnemiljøer. Fyn byder med sine mange slotte og herregårde på helt specielle ferieoplevelser. Så snart du forlader motorvejen, fornemmer du straks den atmosfære og idyl, der kendetegner Fyn. Her er masser af vand, kilometervis af strande, skrænter, klitter, øhav og havne. Inde i landet kan du opleve grønne områder med skove, åer og historiske gravhøje.
På spidsen af Hindsholm ligger Fyns Hoved – et fredeligt ferieområde omgivet af hav, natur og fugleliv. Her kan du fiske, bade, vandre og nyde stilheden i det bakkede landskab. Det er et eldorado for lystfiskere og naturelskere, og med kort vej til Viby, Kerteminde og Ladbymuseet har du både kultur og historie inden for rækkevidde. Et skønt sted at finde ro i uforstyrrede omgivelser.