Tag i sommerhus på Fyn og oplev en verden af hyggelige landsbyer, frodig natur og livlige havnemiljøer. Fyn byder med sine mange slotte og herregårde på helt specielle ferieoplevelser. Så snart du forlader motorvejen, fornemmer du straks den atmosfære og idyl, der kendetegner Fyn. Her er masser af vand, kilometervis af strande, skrænter, klitter, øhav og havne. Inde i landet kan du opleve grønne områder med skove, åer og historiske gravhøje.
Svanninge på Sydfyn ligger naturskønt ved Svanninge Bakker, også kaldet De Fynske Alper. Området byder på enestående udsigter, skove og mange vandreruter. Der er kort vej til børnevenlige badestrande nær Faaborg, og byen har gode muligheder for shopping, kultur og madoplevelser. Aktiviteter som golf, kajakroning og lystfiskeri er oplagte, og området er ideelt til cykel- og vandreture. I nærheden findes både slotte og museer, og færgeforbindelser gør det nemt at udforske øerne i det Sydfynske Øhav.