Nordøstjylland er kendt for sine små hyggelige kystbyer med livlige havne samt de børnevenlige strande. Vandet er lavt, og Kattegat viser sig fra sin blideste side. Nogle steder bliver de hvide sandstrande afløst af havenge og laguner med et rigt fugleliv. I baglandet ligger hedearealer, bakkede landskaber og plantager. I Nordøstjylland har du rig mulighed er for at gå på opdagelse i de gamle landsbykirker, herregårde og andre historiske mindesmærker.
Østerby på Læsø byder på havneliv, natur og ferieidyl. Den aktive fiskeri- og lystbådehavn er et hyggeligt samlingspunkt med fiskekuttere og lystbåde, og havnen er kendt for de jomfruhummere, der landes her. Her finder du også købmand, kro, caféer, restauranter, shopping, legeplads og fiskehandel. Mod vest ligger Hvidebakker med fint sand og lavt, børnevenligt vand, mens Danzigmand mod øst byder på høje klitter, gode surfmuligheder og chance for at spotte sæler. Området er desuden oplagt til vandre- og cykelture og som udgangspunkt for oplevelser rundt på Læsø.