Nordøstjylland er kendt for sine små hyggelige kystbyer med livlige havne samt de børnevenlige strande. Vandet er lavt, og Kattegat viser sig fra sin blideste side. Nogle steder bliver de hvide sandstrande afløst af havenge og laguner med et rigt fugleliv. I baglandet ligger hedearealer, bakkede landskaber og plantager. I Nordøstjylland har du rig mulighed er for at gå på opdagelse i de gamle landsbykirker, herregårde og andre historiske mindesmærker.
Egense ligger fredeligt ved Limfjordens udløb i Kattegat – omgivet af vand, natur og adgang til oplevelser. Sommerhusområdet byder på en lille badestrand, lystbådehavn og færge til Hals med butikker og caféer. Her kan du sejle, bade og nyde roen tæt på Lille Vildmose, Mulbjerge og Kongerslev Hede. De børnevenlige strande ved Hals og Øster Hurup ligger tæt på, og Aalborg med kultur og shopping er kun en kort køretur væk.