Nordøstjylland er kendt for sine små hyggelige kystbyer med livlige havne samt de børnevenlige strande. Vandet er lavt, og Kattegat viser sig fra sin blideste side. Nogle steder bliver de hvide sandstrande afløst af havenge og laguner med et rigt fugleliv. I baglandet ligger hedearealer, bakkede landskaber og plantager. I Nordøstjylland har du rig mulighed er for at gå på opdagelse i de gamle landsbykirker, herregårde og andre historiske mindesmærker.
Hou ved Kattegat byder på børnevenlige sandstrande, hyggelig havnestemning og et klassisk dansk sommerhusområde. Her er lavt, roligt vand, gamle fiskerhuse, cykelstier og gallerier – samt både ”Konestranden” og ”Turiststranden”, hvor hele familien kan bade. Bag kysten ligger skov, enge og moser. Fra Hou er der kort vej til Hals, Voerså og attraktioner i Himmerland. Et ideelt feriested for jer, der vil kombinere afslapning med natur, hav og lokale oplevelser.