Ved Limfjorden finder du både det stille og det vilde vand, her er frisk luft, smukke bakkede landskaber, vidtstrakte heder, dybe skove og et rigt dyreliv.
Limfjorden er perfekt for dig, der kan lide vandsport. Brug en dag med windsurfing på Limfjordens bølger eller tag på eventyr i en kajak. I de kolde måneder kan du med egne hænder hente frokosten eller aftensmaden i den vestlige del af Limfjorden, hvor det er muligt at plukke østers.
Gatten ligger fredeligt i det vestlige Himmerland – omgivet af skov, søer og hedelandskab. Her er naturen tæt på, og aktiviteterne mange: golf, vandring, cykling og fiskeri. Gatten er især kendt for HimmerLand-resortet og den internationalt anerkendte golfbane. Ønsker du strand, ligger Limfjorden og børnevenlige badestrande i Lendrup og Trend inden for rækkevidde. Gatten er et ideelt valg for dig, der vil nyde roen og landskabet – og samtidig have adgang til både oplevelser og luksus.