Ved Limfjorden finder du både det stille og det vilde vand, her er frisk luft, smukke bakkede landskaber, vidtstrakte heder, dybe skove og et rigt dyreliv.
Limfjorden er perfekt for dig, der kan lide vandsport. Brug en dag med windsurfing på Limfjordens bølger eller tag på eventyr i en kajak. I de kolde måneder kan du med egne hænder hente frokosten eller aftensmaden i den vestlige del af Limfjorden, hvor det er muligt at plukke østers.
Lundø ligger fredeligt på en smal tange mellem Skive Fjord og Louns Bredning. Her venter jer en rolig sommerhusferie med udsigt til vandet fra flere huse og fin badestrand på begge sider af halvøen. Vandet er lavt og velegnet til børn, og fra badebroen kan I hoppe direkte i Limfjorden. Naturen er præget af skov, enge og det lange stenrev Jelse Odde, hvor I ved lavvande kan gå blandt fugle og måske se en sæl. Et ideelt feriemål for jer, der nyder stilhed, fugleliv og aktiv ferie i naturen.