Ved Limfjorden finder du både det stille og det vilde vand, her er frisk luft, smukke bakkede landskaber, vidtstrakte heder, dybe skove og et rigt dyreliv.
Limfjorden er perfekt for dig, der kan lide vandsport. Brug en dag med windsurfing på Limfjordens bølger eller tag på eventyr i en kajak. I de kolde måneder kan du med egne hænder hente frokosten eller aftensmaden i den vestlige del af Limfjorden, hvor det er muligt at plukke østers.
Vilsund ligger ved broen mellem Thy og Mors og har både lystbådehavn, strand og nem adgang til Limfjorden og Nationalpark Thy. Her kan du bade, fiske, surfe, ro kajak, vandre eller spille golf. Der er dagligvarebutik i byen og flere spisesteder. Vesterhavets brede strande ligger 20 km væk, og udflugtsmål som Thisted, Østerild og Doverodde er inden for kort rækkevidde.