I det nordvestlige Jylland er der brede sandstrande, imponerende natur, hyggelige badebyer og smukke solnedgange. Helt på toppen ligger Skagen, og længere nede langs kysten kommer Lønstrup, Løkken og Blokhus, hvor du kan gå på eventyr i de små butikker eller holde en pause på en af cafeerne. Fortsætter du turen, kommer du til de gamle fiskerlejer som Slettestrand, Thorup Strand, Vorupør og Klitmøller, med tilnavnet Cold Hawaii, der de seneste år har markeret sig som Danmarks surferhovedstad.
Mellem Fjerritslev og Vesterhavet ligger Kollerup midt i et fredet naturområde. Her er brede sandstrande, lyngklædte plantager og fred til at være ude i det fri. Stranden er bilfri, og en del af området er naturiststrand. I plantagen bag stranden veksler landskabet mellem klitter, skov og hede. Kollerup ligger tæt på Svinkløv, Østerild og gode udflugtsmål. Et roligt sted at koble af – med naturen helt tæt på.
Med Sol og Strand PLUS får du nøglerne til et univers af rabatter og fordele. Vi samarbejder med attraktioner og forlystelser i hele Danmark, så med Sol og Strand PLUS bliver din ferie både sjovere og lidt billigere. Som medlem af Sol og Strand PLUS får du altid den bedste pris på dit ophold i et af vores sommerhuse. Det lover vi. Og medlemmer af Sol og Strand PLUS får altid de gode tilbud mindst 3 dage før alle andre!