Hjælpen er nær på Rømø, og den er frivillig

Der er rigtig mange gode grunde til at være frivillig i Rømø Frivillige Brandværn. Her er tre af dem:

- Før det første får du en rigtig fed uddannelse, for det andet får du et godt kammeratskab, og for det tredje gør du noget godt for dit lokalsamfund.

Ordene er Jakob Wanting Rasmussens. Han er brandkaptajn - eller stationsleder – i det frivillige brandværn på vadehavsøen Rømø.

Til daglig arbejder han som VVS-mand på øen, for der ikke penge i at være frivillig brandmand på Rømø. Ligesom der ikke er det i det meste af Sønderjylland.

Frivillige brandværn er en tysk tradition

Traditionen med de frivillige, ulønnede brandværn stammer tilbage fra tiden, da Sønderjylland – eller Nordslesvig – var under tysk herredømme. Det første frivillige brandværn i Sønderjylland blev oprettet i 1869 i Tønder, få år efter det danske nederlag i 1864. Siden bredte de frivillige brandværn sig til hele Nordslesvig.

- Vi i fungerer som et hvilket som helst andet brandvæsen i Danmark. Men når deres bipper lyder, får de løn fra den giver lyd, til de er hjemme igen. Og så får de et eller andet beløb, når de er på vagt. Vi løber også, når vores bipper lyder - vi får bare ikke noget for det. Ellers er det helt det samme. Vi kan det samme, og vi har den samme uddannelse som brandmænd i resten af Danmark.  

Jakob Wanting Rasmussen har været frivillig brandmand i omkring 20 år. I alt er der knap 16-18 frivillige brandmænd på Rømø, men der er plads til flere.

- Det er et ømt punkt, du rammer. Der er altid nogle, der er mere aktive end andre, så hvis du ser på de rigtig, rigtig aktive er vi kun 12-14 stykker. Det er også derfor vi har en samkørselordningen med en Falckstation inde på fastlandet. Når vi rykker ud til brand eller færdselsuheld bliver stationen på fastlandet altid alarmeret, forklarer han.

- Vi kører på egen hånd redning/drukneulykker om sommeren, hvor stranden er propfyldt med turister. Det kan være, et barn der er blevet væk eller, eller der er nogen, der har set en, der er svømmet langt ud – eller sådan noget. Dem kører vi uden hjælp fra fastlandet, siger han.

Og dog. Helt alene står de frivillige brandmænd ikke. Farvandsvæsenet har en redningsstation på Rømø, og den bliver der trukket på, når der er behov for det.

- Vi har ingen både i brandværnet. Vi har noget, der hedder et Hansa board, som er et forvokset surfbræt, der kan en hele masse ekstra. Men ellers trækker vi på redningsstationen. De har både en let redningsbåd og en tung redningsbåd. De har grejet til at bevæge sig på vandet, og de er meget bedre til det, end vi er, fortsætter han.

Det er Rømø Frivillige Brandværn, der har ansvaret for stormflodsberedskabet. Men også her er der gode kræfter at trække på.

12 årlige øvelser

 -Det er ene og alene vores ansvar, men vi er så heldige, at mange af de ansatte hos Farvandsvæsenet bor herovre, og de har noget rigtig godt udstyr. Dem bruger vi som backup, og hvis vi får brug hjælp, henter vi dem ind, fortæller Jakob Wanting Rasmussen.

De frivillige brandmænd ser en del til hinanden. Der er 12 årlige øvelser – det siger loven, der skal være, og der ved siden af er der udrykningerne. Dem var der 28 af i 2022.

- Vi får altid vendt verdenssituation, når vi er til øvelse, og det samme efter udrykninger. Der får vi de sidste nyheder fra øen.

- Vi deltager også i en masse af lokale aktiviteter. I februar har vi bl.a. noget, vi kalder Pers Awten. Det er en tradition fra dengang, man sagde farvel til de sømænd, der drog mod Grønland for at fange hvaler. Der bliver tændt et stort bål – ligesom sankthansaften –så er vi med som brandvagter.

- Og så har vi det, vi selv kalder Danmarks mest charmerende brandstation. Det er en gammel kystredningsstation fra 1700-tallet. Den ligger lige ved siden af kirken. Når vi er derhenne og dørene er åbne er der mange, der kigger forbi og får en sludder.

Ifølge Jakob Wanting Rasmussen er der tre perioder, hvor brandmændene på Rømø især har travlt.

Pas på med aske i skraldespanden

Første periode er lige omkring påske, hvor folk rykker ind i sommerhusene og begynder at bruge brændeovnene. Når sommerhuset efterfølgende bliver gjort rent, ryger asken fra brændeovnen nogle gange i skraldespanden, og hvis der stadig er gløder i asken, kan det ende med en brand.

- Vi plejer også at have travlt sommeren, når der er mange turister, og så gentager skraldespandsbrandene sig i løbet af efteråret, når der igen kommer ild i brændeovnene.

- Men ellers har vi ikke ret mange brande på Rømø. Det er meget, meget sjældent vi er ude til en brand i et hus, siger han.

Du kan læse mere om det frivillige brandværn her.

Sommerhuse til leje på Rømø.