Sommerhuse med sjæl

Der er mange forskellige slags sommerhuse: klassiske sommerhuse, luksussommerhuse, ferielejligheder og sommerhuse der ligger fantastisk – og så er der de sommerhuse, der har en særlig historie. Det som mange kalder for sjæl

Forvalterboligen ved Stensgård Gods

En fløj i en herregård, forvalterboligen ved et gammelt gods, en ombygget mølle, en landsbyskole, et tidligere frysehus, et sommerhus tegnet af en verdenskendt arkitekt eller det hus, den kendte keramikerfamilie Hjorth på Bornholm, lod opføre sidst i 1800-tallet til sommerbeboelse med turistbutik. Det er nogle af de mere specielle sommerhuse, du kan leje gennem Sol og Strand, hvis du er på udkig efter en anderledes oplevelse på sommerhusferien eller den forlængede weekend.

Pallisbjerg

Det ligner en herregård. Og det er da også tæt på. Lige ved siden af Pallisbjerg Herregård i nordvestjylland ligger “Tårnfløjen”, der blev bygget i 1897 - stort set samtidig med den nuværende hovedbygning. Tårnfløjen er i dag indrettet til to ferielejligheder, hvor der er god plads til den store familie eller til venneflokken. Lejlighederne er på henholdsvis 428 og 443 kvadratemeter. Og der plads til henholdsvis 22 og 20 overnattende gæster. Lejer man begge fløje er der forbindelse mellem de to lejemål gennem Tårnet. Lejlighederne fremstår indbydende og lækre, og begge har både sauna, spa og skønne udeområder. Og ikke mindst er der en pragtfuld udsigt over til selve herregården.

Steensgård

På det nordlige Langeland – mellem marker og skov – ligger den tidligere forvalterbolig på Steensgård Gods. Huset blev opført i 1877 til forvalteren, der stod for den daglige drift af godset. Han og familien boede i den ene ende af huset, mens karlene havde værelser i den anden. I dag er det skønne og historiske hus gennemrenoveret i flotte materialer og forvandlet til en stemningsfuld feriebolig med højt til loftet, moderne komfort og med Stensgård Gods nærmest i baghaven. Så i dag kan 14 personer holde ferie i herskabelige omgivelser – og gå til stranden ad godsets private vej.

Hjorths sommerhus

Hjorth, keramik og Bornholm hænger uløseligt sammen. Hjorths Fabrik i Rønne er i dag et museum. Men familiens tidligere sommerresidens ved Hammersøen nær Sandvig kan i dag lejes, hvis man har lyst til at bo i et historisk sommerhus med masser af charme og sjæl. Huset er løbende blevet renoveret med respekt for den helt specielle arkitektur huset besidder.

Marie Mølle

Centralt i charmerende Ebeltoft ligger Marie Mølle – et af byens historiske vartegn, der i dag er bygget om til en feriebolig i særklasse. Her bor du med panoramaudsigt over bugten og byen, og selvom du befinder dig i en over 150 år gammel mølle, mangler du ikke noget! Møllen har fået tilføjet en moderne sidebygning, hvor der venter dig både infrarød sauna og spa – perfekte rammer til afslapning efter dagens oplevelser i byen eller naturen. Her er god plads til hele familien, her er sjæl og charme, og så ligger ferieboligen blot få skridt fra bymidten med cafeer, museer og shopping.

Tågerup Skole

I landsbyen Tågerup på sydøstsjælland var der frem til 1972 en skole. Bygningen står der stadigvæk, men i dag er skolebygningen forvandlet til en herskabelig og charmerende sommerresidens for den helt store familie. Der er plads til 19 overnattende gæster, men der er borde, stole og service til 75 personer - med andre ord: Her er plads til den helt store (skole)fest.

Læsø frysehus

Sommerhuset på Læsø, der har en fortid som frysehus, er nemt at finde. Adressen er Frysehusvej nummer 1 i Byrum, og i dag er det tidligere frysehus et lille, charmerende sommerhus, der er perfekt til to personer. I 50'erne blev der bygget tusindvis af frysehuse rundt om i Danmark, hvor de lokale kunne fryse kød, frugt og grøntsager ned. Efterhånden blev kummefryserne så billige, at behovet for frysehuse faldt, og langt de fleste hører i dag fortiden til.

PH-sommerhuset

PH-sommerhuset i Vejby. I Vejby i Nordsjælland ligger et ganske særligt sommerhus – tegnet af den verdenskendte danske arkitekt og designer Poul Henningsen, bedre kendt som PH. Huset er ét af blot tre, som PH tegnede i begyndelsen af 1960’erne efter samme koncept, inspireret af funktionalisme og det enkle danske sommerhusliv. Her er sjælen bevaret: de originale farver og PH’s karakteristiske signaturtrappe står stadig, som da huset blev opført i 1965. I dag er sommerhuset nænsomt renoveret med respekt for det oprindelige design og moderne bekvemmeligheder som lavenergivinduer, varmepumpe og nyt køkken. Et ikonisk og stemningsfuldt sommerhus med historie – og med kun 300 meter til havet.