Stjernestunder når du spiser ude

Den gode smag har ramt ferielandet Danmark. Ud af de 41 Michelin-restauranter, der er i Danmark, ligger de 20 udenfor hovedstadsområdet

Michelin i ferielandet

I mange år var der ikke mange, der forbandt Danmark med fremragende madoplevelser fra den absolut højeste hylde. Sådan er det ikke længere. I 2026 modtog 41 danske restauranter en eller flere Michelin-stjerner. Næsten halvdelen, 20 styk, ligger i ferielandet, mens de sidste 21 ligger i hovedstadsområdet.

Førhen var det ikke til at opstøve en Michelin-restaurant uden for hovedstaden, men de senere år er det gået rigtig stærkt. Aarhus kom med i 2015, hvor tre restauranter hentede en Michelin-stjerne, og fra 2016 kom der endnu flere restauranter rundt om i Danmark med ombord.

Det giver rigtig gode muligheder for at kombinere en ferie i et sommerhus med en oplevelse i gastronomisk topklasse. Og når du vælger et sommerhus, er der gode muligheder for at finde et i en så prisvenlig klasse, at der også er råd til at slå sig løs på en Michelin-restaurant. Husk blot at bestille bord på Michelin-restauranten, før du booker sommerhuset. På de mest populære steder skal du være ude i god tid. Og med over 7.000 sommerhuse hos Sol og Strand skal vi nok finde et, der passer til dig og din medspiser.

Det gode ved, at Michelin-stjernerne nærmest er regnet ned over Danmark, er, at der bliver lavet fremragende mad på restauranter rundt om i landet – også selvom smagsdommerne fra Michelin endnu ikke har fået øje på dem.

Michelin-restauranter i Danmark 2026

Her kan du se, hvor Michelin-restauranterne i Danmark ligger:

I Nordvestjylland ligger: Villa Vest i Lønstrup, Tri i Agger, Alimentum samt Bach og Nurup i Aalborg og Okê i Skagen.

Ved Jyllands vestkyst ligger: Henne Kirkeby Kro i Henne og Domæne i Herning.

I Sydøstjylland ligger: Lyst i Vejle, Ti Trin Ned i Fredericia, Syttende i Sønderborg samt Pearl by Paul Proffitt i Kruså.

Nær Djursland og Mols ligger i Aarhus: Frederikshøj, Domestic, Gastromé og Substans.

På Fyn og øerne ligger: Aro i Odense.

På Bornholm ligger Kadeau.

På Sjælland ligger: Mota i Nykøbing Sjælland, Dragsholm Slot Gourmet ved Hørve samt Frederiksminde ved Præstø. Derudover er der de 21 Michelin-restauranter i hovedstadsområdet, som også er inden for rækkevidde.

Se vores store udvalg af sommerhuse.