Rød-hvid kærlighed til flaget
Flaglinen slår let mod flagstangen, mens den milde morgenbrise løfter flaget op mod himlen. Det hvide kors på den røde baggrund folder sig langsomt ud med den klare blå himmel som baggrund. Det er ikke en officiel flagdag – det er bare endnu en sommermorgen i Danmark, hvor man hejser det danske flag, Dannebrog, fordi livet er værd at leve.
I Danmark er flaget mere end et nationalt symbol. Det er en del af hverdagen. Selvfølgelig flager man på officielle flagdage, men man gør det også til fødselsdage og fester, i haver og i sommerhuse. For udlændinge, der måske forbinder det nationale flag med statslige ceremonier, kan det virke overvældende at se, hvor afslappet og ofte flaget, Dannebrog, bliver hejst. Men for danskerne er det helt naturligt.
Historien om Dannebrog rækker langt tilbage. Ifølge legenden dalede Dannebrog ned fra himlen i 1219 under et dramatisk slag nær Tallinn (som meget passende betyder ”danskernes by”) i Estland. Den danske konge, Valdemar Sejr, var randen af et nederlag, da ærkebiskoppen faldt på knæ og bad til Gud. I det samme øjeblik åbnede skyerne sig, og et rødt flag med hvidt kors svævede ned fra himlen. Soldaterne genvandt modet og vandt slaget. Historien dukkede først op i kilder flere hundrede år senere, så den er nok mere fortælling end fakta.
I virkelighedens verden begyndte det rød-hvide korsflag at dukke op som symbol for den danske konge allerede i 1300-tallet. Dengang var flaget et magtsymbol, som kun kongen og militæret måtte bruge. Ordet Dannebrog betyder oprindeligt noget i retning af "danernes fane" eller "danernes klæde". Ordet er sammensat af to dele: ”Danne”, der henviser til Daner, altså det danske folk, og ”brog”, der er en ældre form af ordet ”brok”, som betyder klæde eller fane.
Helt frem til midten af 1800-tallet var det forbudt for almindelige borgere at flage med Dannebrog. Men tiderne ændrede sig, især efter den første af de slesvigske krige (1848-1851). Nationalromantikken fik fodfæste, og flaget blev mere og mere brugt som symbol på fællesskab og dansk identitet. Folk begyndte at flage ved bryllupper, fødselsdage og lokale festligheder – også selvom det var forbudt. Til sidst måtte kong Frederik VII give efter for folkestemningen, og i 1854 ophævede han forbuddet mod privat flagning.
Siden har brugen af Dannebrog udviklet sig til noget helt unikt i dansk kultur: Flaget er symbol på både fællesskab og fest. Danskerne hejser flaget på fødselsdage, konfirmationer, bryllupper og studentergilder, og selv juletræet pyntes med små røde og hvide papirflag. Flaget ses i haver, på lagkager, i vindueskarme og på børnetegninger.
Der findes flere variationer af Dannebrog. Det almindelige flag, som kaldes stutflag, er rektangulært og bruges af private. Splitflaget – med to tungeformede ender – er forbeholdt kongehus, militær og myndigheder. Søværnet bruger sin egen version, der har en mørkere rød farve. Når der ikke flages officielt, er det populært at hejse en vimpel i flagstangen – en lang, rød-hvid strimmel, der kan hænge oppe døgnet rundt og signalere, at her bor nogen, der værner om traditionen.
Selvom danskernes tilgang til flaget er afslappet, er den ikke respektløs. Flaget må ikke røre jorden, og det nedtages ved solnedgang. Slidte flag bliver kasseret på en værdig måde, så Dannebrog altid vises respektfuldt. Det er en fin balance mellem uformel brug og ærbødighed, der er typisk dansk.
Netop denne uhøjtidelige tilgang skiller Danmark ud internationalt. Hvor flagning i andre lande ofte er forbundet med politik eller officielle ceremonier, er det i Danmark en hyggelig og naturlig del af livet. Her betyder en ”flagdag” lige så ofte naboens 50-års fødselsdag som en officiel mærkedag. Det handler sjældent om patriotisme, men mest om hygge, fællesskab og gode stunder.
Når udenlandske sommerhusgæster ser Dannebrog blive hejst i nabohaven, betyder det altså næsten altid, at nogen fejrer en glædelig begivenhed – og ikke en politisk markering. Selv om Dannebrog er beskyttet af regler, er gæsternes flag også velkomne. Det er for eksempel helt tilladt at hejse både de nordiske og det tyske flag, som et venligt nik til de tætte kulturelle bånd.
Dannebrog er verdens ældste nationalflag i kontinuerlig brug, og i Danmark er det mere end et symbol – det er en trofast følgesvend. Et visuelt punktum for festen, et tegn på liv i huset og en rød-hvid kulturarv, som danskerne omgås med både glæde og stolthed. Det er både kongeligt og folkeligt. Historisk og dagligdags på én og samme tid.
Så næste gang Dannebrog blafrer mod en klar, dansk sommerhimmel, så tænk ikke "politik" – tænk hellere: ”Her er der vist nogen, der fejrer livet.”