Tag i sommerhus på Fyn og oplev en verden af hyggelige landsbyer, frodig natur og livlige havnemiljøer. Fyn byder med sine mange slotte og herregårde på helt specielle ferieoplevelser. Så snart du forlader motorvejen, fornemmer du straks den atmosfære og idyl, der kendetegner Fyn. Her er masser af vand, kilometervis af strande, skrænter, klitter, øhav og havne. Inde i landet kan du opleve grønne områder med skove, åer og historiske gravhøje.
Tåsinge er en grøn, fredelig ø lige syd for Svendborg. Her får du frodig natur, hyggelige landsbyer, lavvandede badestrande og smuk udsigt over Det Sydfynske Øhav. Gå ture i Nørreskoven, besøg Troense med de gamle skipperhuse, og oplev historien om Elvira Madigan. Valdemars Slot og Svendborg ligger tæt på – og fra havnen kan du tage færgen til Ærø. Lej et sommerhus og nyd nærvær, ro og natur året rundt.