Når du er i sommerhus ved Jyllands Vestkyst og går en tur på stranden, er der brede sandstrande, så langt øjet rækker. Det brusende Vesterhav virker på samme tid opkvikkende og afstressende, og om aftenen kan du nyde en af Danmarks smukkeste solnedgange.
Lønne ligger fredeligt midt i Vestjyllands storslåede natur – med fjord, hav, klitplantage og hedelandskab lige udenfor døren. Her venter brede, børnevenlige strande, gode muligheder for surfing og fiskeri samt adgang til over 100 km vandre- og cykelstier i Blåbjerg Klitplantage. Indkøb og spisesteder findes tæt på, og du er aldrig langt fra oplevelser i Hvide Sande, Nr. Nebel og Henne. Et sommerhus i Lønne er perfekt for dig, der vil kombinere aktivitet og afslapning i naturskønne og rolige rammer.