Charmerende 2-plans sommerhus i sten med stråtag, bygget i 1993, beliggende på en stor naturgrund i et populært ferieområde. Stor åben terrasse med diverse havemøbler. I stueetagen er der hvidmalede, vandskurede vægge, ludbehandlede trælofter og gulvtæppe overalt - dog klinkegulv i køkken og baderum. Trævægge, -gulve og -lofter på 1. sal. Dejlig pool-afdeling med swimmingpool (6,0 x 3,0 x 1,35 m), stor 6-pers. spa (standvand) samt direkte adgang til saunaen og et af de to baderum, som er udstyret med bruser og gulvvarme. I forbindelse med opholdsstuen ligger det veludstyrede køkken med bl.a. mikrobølgeovn, opvaskemaskine, fryser, varmluftovn samt indgang og udsigt til pool-afdelingen. Opholdsstuen er udstyret med brændeovn, TV tilsluttet fællesantenne, DVD-afspiller
og stereoanlæg med CD-afspiller. Desuden gratis, trådløs internetforbindelse op til 30 Mbit (computer skal medbringes), ekstra TV med Playstation3 (kan afspille Blu-ray film), vaskemaskine og tørretumbler til rådighed. Der er installeret et solcelleanlæg (36 m2) og to varmepumper; én til opvarmning af swimmingpoolen og én til opvarmning af rummene. Til børnene er der barneseng, høj barnestol og sandkasse samt en stor græsplæne, som giver mulighed for udendørs aktiviteter. Huset er beliggende kun få kilometer fra Vesterhavet, Ringkøbing Fjord og det store fuglereservat, Tipperne. Desuden gode indkøbsmuligheder i Nørre Nebel, som ligger kun 5 min. kørsel fra huset. Bemærk: Spil til Playstation2 udlånes fra lokalbureauet i Henne.
Bemærk: Terrassedøren og vinduet i poolafdelingen kan ikke åbnes.
Ingen udlejning til ungdomsgrupper, hvor alle er 15-25 år.
Spaen er ikke fyldt med vand ved ankomst, men kan fyldes efter behov.
Copyright: Sol og Strand Feriehusudlejning A/S