Efterårsferie i sommerhus – Spar min. 15%

Se udvalget
Palle Forsberg Lorentzen, Bureauchef hos Sol og Strand Ebeltoft
Palle Forsberg Lorentzen, Bureauchef hos Sol og Strand Ebeltoft

Østjyske feriehuse går mod travl efterårsferie: Flere gæster i både uge 42 og ugerne efter

Efter en række gyldne år for den danske feriehusbranche fortsætter efterspørgslen efter feriehusferie i Østjylland. Hos Sol og Strand ligger bookingerne over sidste års niveau i både uge 42 og uge 43, og fremgangen ses på tværs af ferieområderne ved Ebeltoft, Norddjurs, Odderkysten, Juelsminde og Vejle Fjord.

Interessen for at holde ferie i de østjyske feriehusområder fortsætter med at vokse. Hos Sol og Strand oplever man markant flere bookinger til både uge 42 og uge 43 end på samme tidspunkt sidste år, og dermed ser efteråret ud til at fortsætte den positive udvikling, som feriehusbranchen har oplevet gennem flere år.

I uge 42 ligger antallet af bookinger på indeks 132 sammenlignet med sidste år, mens uge 43 foreløbig ligger på indeks 158. Også Ebeltoft by oplever en markant fremgang med indeks 120 i uge 42 og hele indeks 179 i uge 43.

 - Vi ser en meget stærk efterspørgsel på feriehusferie i hele vores område. Uanset om vi kigger på Ebeltoft, Norddjurs, Odderkysten, Juelsminde eller Vejle Fjord, ligger bookingerne over sidste års niveau. Særligt ser vi en flot udvikling i både uge 42 og uge 43, hvor interessen for at holde ferie i Østjylland er markant højere end på samme tidspunkt sidste år, siger Palle Forsberg Lorentzen, bureauchef hos Sol og Strand med ansvar for Østjylland, Norddjurs og Ebeltoft.

Den positive udvikling er et tegn på, at feriehusferien fortsat står stærkt hos både danske og udenlandske gæster. Kombinationen af kyst, natur, byliv og oplevelser gør fortsat Østjylland til et attraktivt feriemål i efterårsmånederne.

- Efterspørgslen efter feriehusferie har været høj gennem flere år, og det er glædeligt at se, at interessen fortsat vokser. Vi oplever stor interesse for hele området, og gæsterne vælger både de klassiske destinationer og de mindre feriebyer langs kysten. Det lover godt for efteråret, siger Palle Forsberg Lorentzen.

Hos Sol og Strand glæder man sig nu til at tage imod de mange feriegæster.

- Vi glæder os til at byde gæsterne velkommen, uanset hvilken af vores smukke feriebyer de vælger at holde ferie i. Hos Sol og Strand er vi altid taknemmelige, når gæster vælger at holde deres ferie hos os, og vi ser frem til at give dem nogle gode ferieoplevelser og vise alt det, vores dejlige områder har at byde på, siger Palle Forsberg Lorentzen.

Fakta

  • Uge 42: 244 bookinger mod 186 sidste år (indeks 132)

  • Uge 43: 187 bookinger mod 118 sidste år (indeks 158)

  • Ebeltoft by uge 42: 71 bookinger mod 59 sidste år (indeks 120)

  • Ebeltoft by uge 43: 57 bookinger mod 32 sidste år (indeks 179)

YDERLIGERE OPLYSNINGER: 

PALLE FORSBERG LORENTZEN,

Bureauchef,

tlf. 96 25 22 33