Nordjyllands feriehuse går mod travl efterårsferie: Fremgang på både Vestkysten, Østkysten og i Thy
Efter en række stærke år for den danske feriehusbranche fortsætter efterspørgslen efter feriehusferie i Nordjylland. På tværs af både Vestkysten, Østkysten og Thy melder Sol og Strand om flere bookinger end på samme tidspunkt sidste år.
Interessen for feriehusferie i Nordjylland holder et højt niveau frem mod efterårsferien. Fra Skagen og Ålbæk i nord over Tversted, Lønstrup, Løkken, Blokhus, Saltum og Rødhus ved Vestkysten til Læsø, Sæby, Lyngså, Hals og Hou på Østkysten samt Thy og Limfjorden oplever Sol og Strand, at flere gæster har valgt at holde ferie i landsdelens feriehusområder.
På tværs af Nordjylland melder Sol og Strand om fremgang i næsten alle feriehusområder. Flere destinationer ligger mellem seks og 65 procent over sidste års niveau, mens enkelte områder allerede har meget begrænsede muligheder for at finde ledige feriehuse i efterårsferien.
I Skagen og Ålbæk ligger bookingerne på indeks 112 i forhold til sidste år, mens Lønstrup ligger på indeks 107. I Thy og ved Limfjorden ligger bookingerne på indeks 113. Også i Løkken er interessen stigende med 228 ankomster i uge 42 mod 208 sidste år, svarende til en fremgang på godt otte procent.
På den nordjyske østkyst er væksten i efterspørgslen særligt markant. På Læsø ligger bookingerne foreløbig på indeks 165, mens Hals og Hou ligger på indeks 152 sammenlignet med samme tidspunkt sidste år.
- Vi oplever en flot efterspørgsel langs den nordjyske østkyst. Områder som Læsø, Hals, Hou, Sæby og Lyngså appellerer til gæster, der søger nærhed til vandet, ro, natur og gode oplevelser for hele familien. Derfor er det glædeligt, at bookingerne også her ligger markant over sidste års niveau, siger Gitte Melchiorsen, bureauchef hos Sol og Strand Sæby og Lyngså, Hals og Hou samt Læsø.
Også i Løkken ser man frem til en travl efterårsferie.
- Interessen for feriehusferie i Løkken er fortsat stærk. Vi har 228 ankomster i uge 42 mod 208 på samme tidspunkt sidste år, og det understreger, at området fortsat er et af danskernes foretrukne feriemål ved Vesterhavet, siger Jeanette Vingaard, bureauchef hos Sol og Strand Løkken.
Hos Sol og Strand Thy og Limfjorden ser man ligeledes frem til en travl efterårsperiode.
- I et travlt efterår med mange feriegæster, herunder mange loyale stamgæster, der kommer igen år efter år, ser vi frem til også i den traditionelle efterårsferie at tage imod mange gæster i sommerhusene, siger Martin Kanstrup Jensen, bureauchef hos Sol og Strand Thy og Limfjorden.
I flere områder begynder de mest attraktive feriehuse allerede at blive revet væk, og i Tversted er mulighederne for at finde et ledigt feriehus i efterårsferien efterhånden meget begrænsede.
Også i Blokhus mærker man den fortsatte interesse fra feriehusgæsterne.
- Efterspørgslen efter feriehusferie er fortsat høj i vores område, og vi glæder os til at tage imod de mange gæster, der har valgt at holde efterårsferie ved Vesterhavet. Kombinationen af natur, strand og de mange lokale oplevelser gør området attraktivt for mange familier, siger Christiane Askandar, bureauchef hos Sol og Strand Blokhus.
Den fortsatte fremgang glæder hos Sol og Strand, som ser de gode bookingtal som et tegn på, at Nordjylland fortsat står stærkt blandt både danske og udenlandske feriehusgæster.
Fakta: Flere gæster på tværs af Nordjylland
Skagen og Ålbæk: Indeks 112 i forhold til sidste år
Lønstrup: Indeks 107
Løkken: 228 ankomster mod 208 sidste år (fremgang på godt 8 pct.)
Thy og Limfjorden: Indeks 113
Thy og Limfjorden: 224 ankomster i uge 42
Blokhus: 154 ankomster i uge 42 mod 145 sidste år (indeks 106)
Læsø: Indeks 165
Hals og Hou: Indeks 152
Tversted: Ingen ledige feriehuse tilbage i uge 42
Sæby og Lyngså: Flere bookinger end sidste år
Kontakt
Gitte Melchiorsen
Bureauchef
Sol og Strand Sæby og Lyngså
Sol og Strand Hals og Hou
Sol og Strand Læsø
Tlf.: 29 81 95 79
Jeanette Vingaard
Bureauchef
Sol og Strand Løkken
Tlf.: 96 73 14 04
Martin Kanstrup Jensen
Bureauchef
Sol og Strand Thy og Limfjorden
Tlf.: 30 49 51 44
Christiane Askandar
Bureauchef
Sol og Strand Blokhus
Tlf.: 29 24 08 97
Billede: VisitDanmark, Daniel Lundsgaard