Feriehus-bookinger fortsætter fremgangen: Nordsjælland går en travl efterårsferie i møde
Sol og Strand i Nordsjælland melder om otte procents fremgang i bookingerne til efterårsferien. Efter sidste års markante stigning på 50 procent er bookingindekset nu oppe på 108, hvilket understreger den fortsatte vækst i interessen for feriehusferie uden for sommermånederne.
Efterårsferien nærmer sig, og i de nordsjællandske feriehusområder ser interessen for et ophold ved kysten fortsat ud til at være stigende.
Hos Sol og Strand i Nordsjælland ligger bookingerne til uge 42 aktuelt otte procent over niveauet på samme tidspunkt sidste år. Det svarer til et bookingindeks på 108, hvor indeks 100 er niveauet på samme tidspunkt i 2025.
Ifølge Anja Hesselberg, bureauchef hos Sol og Strand i Nordsjælland, er udviklingen et tegn på, at feriehusferien fortsat står stærkt blandt både danske og udenlandske gæster.
-Vi forventer en travl efterårsferie i de nordsjællandske feriehusområder. Det glæder os, at endnu flere gæster vælger Nordsjælland, særligt fordi fremgangen kommer oven på nogle år, hvor interessen for feriehusferie allerede har været meget høj, siger Anja Hesselberg.
Sidste år steg bookingerne til efterårsferien med 50 procent sammenlignet med året før. At udviklingen fortsætter i år, peger på, at efterårsferien har fået en mere fremtrædende plads i mange familiers ferieplaner.
-Efterårsferien er blevet en vigtig ferieuge for mange familier. Flere har fået øjnene op for, at feriehusferien har sine helt egne kvaliteter uden for sommeren. Naturen, kysten og de lokale oplevelser tiltrækker gæster hele året, og det mærker vi tydeligt i efterspørgslen, siger Anja Hesselberg.
HELÅRSTURISMEN LYKKES
I mange år har feriehusbranchen, destinationsselskaberne og det øvrige turisterhverv arbejdet for at skabe mere turisme uden for højsæsonen.
De seneste års udvikling i Nordsjælland peger ifølge Sol og Strand på, at den ambition fortsat bevæger sig i den rigtige retning.
-Når vi ser flere gæster vælge feriehus i efterårsferien år efter år, er det et tegn på, at sæsonen bliver længere. Det skaber aktivitet hos sommerhusejere, butikker, restauranter og oplevelsesaktører og bidrager til et mere bæredygtigt turismeår, siger Anja Hesselberg.
NORDSJÆLLAND PERFEKT - EFTERSPØRGER FLERE FERIEHUSE TIL UDLEJNING
Ejerrådgiver Jesper Ernest, der står for en daglige servicering og rådgivning af de feriehusejere, der lejer ud gennem Sol og Strand, efterlyser endnu flere huse til udlejning:
-Med den vækst som Sol og Strand Nordsjælland oplever både nu i efterårsferien - og som vi har set hen over højsæsonen i 2026, hvor vi igen har vækstet på antal udlejede uger – mangler vi flere sommerhuse til udlejning – både de mindre – men også dem hvor der kan overnatte mere end 6 personer. Dem har vi efterspørgsel på.
-Nordsjælland er den perfekte destination for en sommerhusferie med kort afstand til København. Her møder gæsterne smukke strande, storslået natur, charmerende kystbyer og kulturoplevelser – alt sammen inden for kort rækkevidde af hovedstaden. Det gør Nordsjælland oplagt til både korte ophold og længere ferieophold, siger ejerrådgiver Jesper Ernest.
Fakta
• Bookingerne til uge 42 ligger aktuelt 8 procent over niveauet på samme tidspunkt sidste år.
• Bookingindeks: 108 (indeks 100 = samme niveau som sidste år).
• Sidste år steg bookingerne til efterårsferien med 50 procent.
• Sol og Strand forventer en travl efterårsferie i de nordsjællandske feriehusområder.
• Bookingindeks: 108 (indeks 100 = samme niveau som sidste år).
• Sidste år steg bookingerne til efterårsferien med 50 procent.
• Sol og Strand forventer en travl efterårsferie i de nordsjællandske feriehusområder.
Yderligere kommentarer
Anja Hesselberg
Bureauchef, Sol og Strand i Nordsjælland
Telefon 96 25 22 35
Bureauchef, Sol og Strand i Nordsjælland
Telefon 96 25 22 35