Lokalbureau Arrild
Sol og Strands lokalbureau i Arrild ligger i et roligt og grønt ferieområde i Sønderjylland, hvor mange af sommerhusene ligger i eller tæt på Arrild Ferieby. Her er tempoet lidt lavere, himlen større og feriestemningen nem at finde ind i.
Arrild er populær blandt familier og gæster, der søger en ferie med plads til både afslapning og oplevelser. Området byder blandt andet på badeland, legepladser, fiskesø, minigolf og gode muligheder for gå- og cykelture i den sønderjyske natur. Her er der kort sagt lagt op til feriedage med bare tæer i sandalerne, frisk luft og tid sammen.
Bureauet i Arrild dækker et område med mange udflugtsmuligheder. Fra Arrild er der ikke langt til hverken Rømø, Vadehavet, Ribe eller Tønder, så ferien kan nemt fyldes med både natur, kultur og små ture ud i det sønderjyske landskab.
Bureauets medarbejdere er servicemindede og har stort kendskab til området og dets sommerhuse. Personalet er altid klar med hjælp og gode råd til jeres ferie.
Velkommen til Arrild og til det sønderjyske. Mojn.
Kontoret har desværre lukket+45 74 83 45 99 Find vej