Djursland og Mols er omgivet af hav på 3 sider. Langs kysterne finder du børnevenlige og hvide strande. Længere inde på halvøen er naturen frodig natur, her er enestående udsigter, hedeområder, skove, enge, søer og åer. Norddjursland er kendt for sine knejsende kalkklinter, som er flere millioner år gamle. Mols Bjerge i syd er et storslået, fredet naturlandskab med afvekslende natur, et utal af vandrestier og et rigt dyreliv. Djursland kendetegnes også af de mange velbevarede slotte, herregårde og godser.
Ebeltoft er en charmerende købstad på Djursland med skæve bindingsværkshuse, brostensgader og en hyggelig havn ved Kattegat. Byen emmer af historie og ægte feriestemning, med Fregatten Jylland, Glasmuseet og små butikker og caféer i den gamle bymidte. Strande og vand er lige om hjørnet, og Mols Bjerge Nationalpark byder på skov, bakker og vandreture i smuk natur.