’Sol og Strands lokale håndsrækning’ støtter initiativer og arrangementer i det danske ferieland

Med ’Sol og Strands lokale håndsrækning’ er der afsat 1 million kroner til lokale aktiviteter i det danske ferieland i løbet af 2019. Alle lokale foreninger kan søge om støtten her på hjemmesiden.


Sol og Strand brænder for Danmarks lokale sommerhusområder, og vi har 21 lokalbureauer, fordelt over hele Danmark, i nogle af landets skønneste ferieområder. Vi ønsker at give en hjælpende hånd til lokale foreninger i disse lokalområder, så vi sammen kan realisere drømme og gøre områderne endnu mere attraktive for både fastboende borgere, sommerhusejere og feriegæster. Derfor har vi etableret ’Sol og Strands lokale håndsrækning’. Sol og Strand vil fremadrettet årligt uddele økonomisk støtte til lokale initiativer. Hver af vores 21 lokalbureauer får tildelt op til 50.000 kr., som fordeles mellem de tre bedste forslag til spændende initiativer i hvert lokalområde.

Sol og Strands lokale håndsrækning

Hvem kan søge om støtte?

Alle lokale foreninger kan søge ’Sol og Strands lokale håndsrækning’. Vi forestiller os, at pengene fx kan gå til forskønnelse eller istandsættelse af eksisterende fysiske anlæg i lokalområdet, såsom legepladser, udsigtspunkter, m.m. Alt sammen noget, der er med til, at vi kommer ud og nyder den skønne danske natur endnu mere. I princippet sætter kun fantasien grænser, så længe der er tale om et projekt, der kommer lokalområdet til gavn og skaber værdi for både fastboende borgere, sommerhusejere og feriegæster. Intet arrangement er for stort eller for småt!

Hvordan ansøger du?

Som forening skal du blot udfylde nedenstående ansøgningsformular med dine kontaktinformationer, samt vælge i hvilket lokalområde, dit initiativ vil skabe værdi, og fortælle, hvorfor netop din forening skal modtage vores støtte. Ansøgningsfristen for Sol og Strands lokale håndsrækning er den 16. juni 2019.

Der udvælges herefter 3 nominerede inden for hvert lokalområde. De nominerede bliver bekendtgjort omkring den 1. juli 2019. Herefter skal hver af de nominerede indsende en video, der fortæller, hvorfor netop de skal modtage støtten. Sol og Strands husejere på hver af de 21 lokalbureauer skal stemme om, hvordan midlerne skal fordeles imellem de 3 nominerede. Det betyder, at alle 3 nominerede får en del af håndsrækningen, og ingen går tomhændet hjem.

Følg med herinde for at se, hvilke initiativer og arrangementer, vi vælger at støtte i det danske ferieland.

Vi glæder os meget til at modtage jeres ansøgninger, og vi håber, at alle, der bor i eller besøger lokalområderne, vil få stor glæde af de støttede aktiviteter.



Foreningens navn:

 
Kontakt person:

 
Telefon

 
E-mail

 
Lokalområde

 
Derfor skal netop min
forening modtage støtte ...