Møns Klint - et spektakulært hjørne af Danmark
Møns Klint med de høje kridtklinter og den gamle bøgeskov, der vokser helt ud på skrænterne, er et af de mest kendte og besøgte naturområder i Danmark. De imponerende hvide kridtklinter rejser sig af havet og er et svimlende syn både fra stranden og fra klinten. Stisystemet er omfattende og velholdt. Nedgang fra P-pladsen ved Store Klint. Den sydlige del af klinten er ganske lav, og fra kysten lige nord for fyret kan der bades. Mod nord stiger terrænet op imod klinteskoven.